NUNC EST BIBENDUM! -

Horats, lyriske digte, bog 1, digt 37

Latinsk tekst (du skal selv rulle ned i dokumentet for at finde digtet)

Dansk oversættelse af Axel Juel (1933) og af Alfred Glahn (1920)

VED KLEOPATRAS DØD Til vennerne. Nu kan vi drikke og med frejdig Fod i Dansen trampe! Smyk nu Templets Puder til Takkefest for Mars - og sæt saa frem et Offermaaltid for de høje Guder. Før var det skammeligt at hente op 5 Kækubervin fra vore Fædres Dage, imens Ægyptens Dronning trued Rom med en Forsmædelse uden Mage. Den Skændselstid, da selve Kapitol ved hendes Gilding-Slæng var stedt i Fare; 10 berust af Slumpelykkens Overmod var hun og hendes lede Usling-Skare. Men da ved Aktium fra Skib til Skib Ildsluer sprang, til Flaaden stod i Flammer, svandt hendes Rasen som en Rus af Vin, 15 hun flyede for Cæsar i sin Jammer. Og han forfulgte hende - som en Høg en bange Due - som en Jæger hasted han efter Byttet for at føre hjem den arge Fjende for bestandig bastet. 20 Men stoltere begæred hun at dø: hun søgte ikke bort til fjerne Egne at finde Skjulested paa ukendt Kyst, hun mødte Skæbnen uden angst at blegne. Hun skjalv ej for at se sit tabte Land, 25 hun gensaa By og Borg med faste Blikke og lagde Slangen til sit stolte Bryst,  at hendes Legem kunde Giften drikke. Med Viljestyrke valgte hun at dø; hun undte ej sin sejerstolte Fjende 30 at føre i forsmædelig Triumf Ægyptens Dronning, lænket som Slavinde. Oversat af Axel Juel

VÆ VICTIS - GLORIA VICTIS! Nu er det Tid at træde Dansen frit, nu er det Tid at tømme Bægret tit, ja, Tid, ved Saliernes Fest at byde alle Guderne til Gæst!       O, Venner, hør: 5 Før kunde ej med Ret vi tage frem Cæcuberen af Kældrens dunkle Gem, mens vild Kleopatra gad bragt Fordærv og Undergang vor stolte Magt     vort Kapitol! 10 Hun med sit Hof af Svæklinge, af Mænd, som kun er Halvmænd, havde haabet end at skue Drømmen opfyldt, fræk -, men hendes vilde Daarskab fik sit Knæk      ved Actium: 15 Næppe et Skib hun redded der fra Brand! Drukken af Vin, fra Vid og fra Forstand, af Cæsar brat hun skræmmet blev, saa hjerteangst paa Roerne hun drev      og fløj af Sted! 20 Ret som naar Høgen skræmmer Duer op, Jægeren Haren hist, hvor Haimos' Top staar snedækt, var det Cæsars Agt at faa det skæbnesvangre Udyr lagt      i Bast og Baand! 25 Hun vil dog dø en mere ædel Død: Ej hun kvindagtig Dolken fra sig skød, saalidt som hun paa ilsom Flugt sin Redning søgte bag Arabiens Bugt      paa ukendt Strand! 30 Hun havde Mod at se sin faldne Borg, det muntre Aasyn røbed ingen Sorg: Hun kæk den bidske Slange tog, og den sin Gifttand dybt i hende slog      og Døden gav! 35 Selvvoldte Død hun valgte djærv og fri: En Kvinde stolt! der ej sig finder i, at, fangen, hun skal faa den Tort at slæbes paa Liburnersnekken bort      til vor Triumf! 40 Oversat af Alfred Glahn (1920)