NULLUS ARGENTO COLOR Horats lyriske digte, bog 2 digt 2
Latinsk tekst (du skal selv rulle ned i dokumentet for at finde digtet)
Dansk oversættelse af Alfred Glahn (1920).
SØLV OG GULD — STØV OG MULD!
Til Cajus Sallustius Crispus.
Mat, Sallust, og falmet er at skue
Sølvet gemt i Jordens gridske Skød:
Kunde det ved ædel Brug ej lue,
aldrig Du om Sølvets Malm Dig brød,
Senest Slægt skal Proculejus ære, |
5 |
|
som en Fader han mod Brødre var:
Ham skal Eftermælets Genius bære
paa sit aldrig trætte Vingepar!
Naar Begæret i vort Bryst vi tæmmer,
vinder vi os endnu større Magt, |
10 |
|
end om al den Rigdom, Spanien gemmer,
var med Libyens os underlagt.
Vatersot blir værre, gir vi efter
for os selv; vor Tørst faar ej vi slukt,
før med Vædsken — hvorved Soten hefter! — |
15 |
|
i vor gustne Krop vi kan faa Bugt.
Parthers Drot, der arved Kyros’ Trone,
dømmer Dyden modsat Hoben om:
nægter, at han bærer Lykkens Krone,
vænner Folket af med vrangvendt Dom; |
20 |
|
skænker kun til evig Arv og Eje
Kongenavn og Laurbærkrans til den,
der paa Vandringen ad Livets Veje
ej til Pengedyngen skæver hen!
|
|
Oversat af Alfred Glahn (1920)
|
|
|
|
|