Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

NE SIT ANCILLAE

Horats' lyriske digte, bog 2 digt 4

Latinsk tekst (du skal selv rulle ned til digtet).

Oversættelse af Vilhelm Andersen (1903), Alfred Glahn (1920) og Axel Juel (1933)

Din Pige. Sig, hvor længe skal det end dig pine, At din Pige ej har Jomfrurang? Har du glemt, Achilles’ Heltemine Har en ufri straalende Blondine, Datteren af Brises, lagt i Tvang?	5
Har du glemt, at Ajas lod sig binde, Medens han Tekmessas Hænder bandt? At Atriden lod sig overvinde Af den fangne troiske Præstinde, Dengang da han Troja overvandt?	10
Tror du virkelig, din hvide Lilje Voksed paa et Sted, der gør dig Skam? Vist hun er af fyrstelig Familie, Hendes Hjem en Kongeboligs Tilje, Hendes Fattigdom er kun en Ham.	15
Hun, hvis unge Sjæl er uden Rænker, Skulde være groet af Gadens Skarn! Hun, som Lyden blot af Penge krænker, Hun, o Xanthias fra Fokis! tænker Du, er en berygtet Moders Barn!	20
Hendes Smil og Arm og Pusselanker Ser jeg for mig, hvor jeg staar og gaar, Men (spar kun din Frygt!) med rene Tanker: Paa mit Hoved Alderdommen sanker Mer endnu end tvende Snese Aar.	25
Oversat af Vilhelm Andersen (1903)

UNØDIG BEKYMRING Til Xanthias. Søn, hvi dølger Du med Blu, at en Terne har Din Hu og Dit Hjerte vundet? Husk: Briséis, skær og skøn, har jo Peleus’ stolte Søn fordum lænkebundet!	5
Ajax bold fra Salamis gik det jo paa samme Vis: Ham Tekmessa daared! Vandt Kassandra ikke Sejr: fangen, midt i Fjendens Lejr	10
Atreus’ Søn hun saared, dengang alt den sidste Mand, som imod Achill holdt Stand, var i Døden blegnet, — da med Hektors Hjerteblod	15
Trojas sidste Kraft og Mod brat til Jord var segnet! Phyllis med det blonde Haar vist blev født til høje Kaar, — Xanthias, hvilken Hæder!	20
For en stor og mægtig Drot, for et gildt og prægtigt Slot sikkert nok hun græder! En, der er saa god og from, fødtes ej i Usseldom	25
mellem Laster fule; saadant bly, troskyldigt Barn fik til Moder ej et Skarn, maa sin Byrd ej skjule! Jeg bekender, hun er sød:	30
Læggen trind og Kinden rød, runde, hvide Arme! — — Ikke skinsyg, unge Ven! To Snes Vintre har saamænd svalet Blodets Varme!	35
Oversat af Alfred Glahn (1920)

OM ELSKOV TIL EN SLAVINDE Til Xanthias. Skam Dig dog ej, fordi hun er Slavinde! Helte kan tit i saadan Elskov hildes: har ej Brisëis ved sin Skønhed daaret selve Achilles? Vandt ej Tecmessa Ajax ved sin Ynde,	5
hun der blev Heltens Bytte under Striden, har ej et røvet Pigebarn — Cassandra — daaret Atriden? Phyllis’ Forældre er maaske saa fine, at de er Dig som Svigersøn til Hæder;	10
ingen kan vide, om det ej er Kongers Kaar hun begræder. Ringe af Herkomst er hun sikkert ikke: saadan en Troskab, som Du fandt hos hende, saadan Foragt for Rigdom fostres aldrig	15
af en Slavinde. Ærbart jeg priser hendes trinde Lægge, Skuldre og Barm, og elskovsfulde Blikke — En, der er over fyrretyve Vintre, mistænkes ikke.	20
Oversat af Axel Juel (1933)

Sidst revideret 26. 12. 2009