SEPTIMI, GADIS ADITURE MECUM Horats' lyriske digte, 2. bog digt 6
Latinsk tekst (du skal selv rulle ned til digtet).
Oversættelse af Vilhelm Andersen (1903) og Alfred Glahn (1920).
Min Vraa.
Septimius! du som vilde gaa
Med mig til det vilde Spanien
Og did, hvor Syrternes Bølger slaar
Mauritanien —
Jeg ønsker blot, fri for Krigens Baand,
|
5
|
For Rejsers Farer rolig,
Hvor Tibur bygtes af Grækerhaand,
Mig en Bolig.
Hvis ej, da der, hvor Phalanthus for
Det vrede Sparta fik Frelse
|
10
|
Hvor ved Galæsus Faarene gaar
I Pelse.
Ej saa jeg nogentid før en Vraa,
Med sligt et Smil mig belønne,
Saa fin en Honning, Oliver saa
|
15
|
Lysegrønne,
Saa lang en Vaar og en Vinter saa mild
Som der, hvor Aulon værner
En Vin, der siger Af Vejen! til
Falerner.
|
20
|
Den kalder paa os, den gyldne Borg,
Til Venskabets Lyst og — Pligter:
Der skal du sprede Asken med Sorg
Af din Digter.
|
|
Oversat af Vilhelm Andersen (1903)
|
|
|
TIBUR — TARENT!
Til Septimius.
Septimius, Du, som for Din Ven at føje
vil drage helt til Gades’ fjerne Strand
og til Kantabrerne, som daarlig kan
for Romeraaget deres Nakker bøje, —
ja, til de grumme Syrter vil mig følge,
|
5
|
hvor evigt bruser Maurerkystens Bølge:
Ak, gid min Alderdom dog fandt sin Bolig
i Tibur, Argos’ gamle Koloni!
Ja, kunde der, for Krigens Uro fri,
træt af at flakke om, jeg leve rolig!
|
10
|
Vil, umild, Parcen nej til Bønnen sige,
da er mit Maal Tarent, hvor skinddækt Faar
glad ved Galæsus’ Bred paa Engen gaar,
engang Lakoneren Phalanthos’ Rige.
Ej nogen Plet i Verden saa mig huer:
|
15
|
Dens Honning som Hymettos’ er, saa fin,
og som Falerneren er fast den Vin,
som Bacchus naadig gød i Aulons Druer!
Ja, dens Oliven om Venafrums minder;
mild Juppiter gør Vintren, Vaaren lang, —
|
20
|
did gaar I Fællig nok vor Vej engang:
Os vinker dens vidunderhige Tinder!
Og, er din kære Skjald der lagt paa Baare,
hans varme Aske faar Din fromme Taare.
|
|
Oversat af Alfred Glahn (1920)
|
|
|
|
|