Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

ULLA SI JURIS

Horats' lyriske digte, 2. bog digt 8

Latinsk tekst (du skal selv rulle ned til digtet).

Oversættelse af Vilhelm Andersen (1903), Alfred Glahn (1920) og Axel Juel (1933).

OFFENLIG SKØNHED Havde du blot een Gang haft lidt Pine, Naar du svor dig Dyd og Ære fra, Fik du hvidt paa Neglene, Barine! Eller sortnede blot een af dine Hvide Tænders Perlerækker — da,	5
Troede jeg dig. Men jeg ser dig stedse for hver hellig Ed, du svor, og løj Skride, dobbelt skøn som en Prinsesse, Romas Sønners Fællesinteresse, Ubeskaaren ned ad Gadens Strøg.	10
Graven, som din Moders Aske værner, Aabner sig ved din forsvorne Ed; Ned af Himmelen de tavse Stjerner, Guderne, som evig Afstand fjerner, Sværger du — og smiler blot derved.	15
Venus, tror jeg, faar du til at smile Hendes Nymfer ler af Pigemod, Naar Cupidos Slibestene ile At forgifte sødt de Flammepile, Der skal drikke dine Ofres Blod.	20
Se, vort unge Mandkøn er din Ager, Grønnes, blomstrer, modnes til din Høst, Og de ældre, som du har paa Lager — Om de bander, truer eller klager — Drages dog bestandig til dit Bryst.	25
Mødre holder deres Sønner hjemme, Fædre lukker deres Kasser i, Unge, nylig gifte Koner gemme, Deres Mænd, hvergang din Lokkestemme Drager deres Vinduer forbi.	30
Oversat af Vilhelm Andersen (1903)

KOKETTE! Til Barine. Hvis blot mindste Straf Dig, Barine, traf, hvergang falskelig en Ed Du svor mig, — hvis en Tand, en Negl vidned om Din Fejl	5
ved en Plet kun, — troede paa Dit Ord jeg! Men, naar Du til Pant, at Du taler sandt, siger fræk: "Gid mig alt maa ramme!" bliver Du til Løn	10
endnu mere skøn, sætter flere Hjerter blot i Flamme. Guderne, som bo hist i salig Ro, Nattehimlens tavse Stjerneskare, —	15
ja, Din Moders Ben under Gravens Sten, sværger falsk ui ved — og vinder bare!! Ad Dit brudte Ord ler jo Nymfers Kor,	20
Venus ler, og Amor selv maa smile, mens paa blodig Sten — Hjerterne til Men! — grum han hvæsser sine Flammepile. Hver en Yngling god	25
ligger Dig for Fod, — alle vil som Slaver de Dig lyde: mens den gamle Stok — skont den trued nok! — mægter ej Dit grumme Aag at bryde.	30
Mor — og Fatter, streng! — ængstes for sin Dreng, ja, hver stakkels lille nygift Kone tænker paa med Gru, om ej Mandens Hu	35
og skal fængsles til Din Skønheds Trone! Oversat af Alfred Glahn (1920)

FALSKHED OG SKØNHED Til Barine Blev Du blot een Gang straffet for Din Mened, sáa jeg et Tegn, hvorfra Du ej kan sno Dig, om blot en Tand, som skæmmed Dig, Barine, vilde jeg tro Dig. Men, naar Du just har svoret falske Eder,	5
straaler Din Skønhed mer end nogensinde; alle de Mænd, Du møder, ser i Dig den eneste Kvinde. Frejdigt Du sværger falsk ved Himlens Stjerner og ved Din Moders Aske under Mulde,	10
ja, ved de høje Guder, som ej kender Dødsrigets Kulde. Ved Dit Bedrag maa selv — det tør jeg sige — Venus og uskyldsrene Nympher smile, ja, og Cupido, som bestandig hvæsser	15
flammende Pile. Ynglinge modnes kun for Dig at tjene, øge den Flok, der lyder Dig som Slaver; ingen gør Oprør; hver, som vilde kny, med Elskov Du aver.	20
Mødrene ængstes for de unge Sønner, karrige Fædre ligesaa — og arme nygifte Koner frygter for Din vilde, duftende Charme. Oversat af Axel Juel (1933)

Sidst revideret 26. 12. 2009