NON SEMPER IMBRESHorats' lyriske digte, bog 2, digt 9
Oversættelse af Alfred Glahn (1920).
VÆR EN MAND!
Til Cajus Valgius Rufus.
Ej bestandigt skyller Regnens Byger
over Stubbene paa golde Ager;
over Kaspisk Sø ej altid stryger
Stormene, som Bølgehæren jager,
Valgius, min Ven!
Hele Aaret rundt Armeniens Fjelde
under Sneens Lagen ej maa sove;
ej bestandigt Nordenvindens Vælde
ryster Garganus’s Egeskove,
pisker Løv af Ask!
Men evindelig med Graad erindrer
Du Din Mystes, røver ham ved Sorgen
Gravens Ro: Naar Aftenstjernen tindrer,
klager Du — ved Kvæld, som naar ved Morgen
den for Solen flyr!
Ej sit lange Liv dog Nestor klynked
for Anitilochos, hans Hjertens Glæde;
Far og Søstre Troilos vel ynked,
men ej altid de hans Død begræde, —
han var dog saa ung!
Stands engang da, Ven, Din vege Klage!
Lad os synge om Augusts Bedrifter,
nys han vendte jo med Sejr tilbage! —
om Niphates høje Klipperifter,
dækt af evig Sne!
Om at Eufrat, — strid gik før dens Bølge! —
tvunget af vor Magt, maa sagte glide;
om Geloner, der vort Bid maa følge,
ej paa vore Enemærker ride,
snevre Grænser fik!
Oversat af Alfred Glahn (1920)
|
|
|