DIVIS ORTE BONIS - Horats' lyriske digte, bog 4 digt 5
Latinsk tekst
Dansk oversættelse af Alfred Glahn (1922).
TIL AUGUST
Du, som af naadige Guder er runden,
herligste Værge for Romulus' Rom!
Længe, for længe, Dit Togt har holdt Dig bunden:
Snart skulde Skilsmissens Tid være svunden,
loved Du Fædrenes Raad, - o, saa kom! |
5 |
Herlige Fører, ja, giv os at finde
atter Dit Lys i den fædrene By!
Thi, naar Dit Aasyn som Vaaren vil skinne,
Dagen for Folket vil gladere svinde,
Solen mer straalende stige ved Gry! |
10 |
Ret som en Moder, der Sønne maa savne
over et Aar - (ham den nidske Sydvest
hinsides Havet, i Asiens Havne,
bandt med sin Aande, saa ej han kan favne
hende derhjemme, - ak, hjemme er bedst!) |
15 |
spejder om Varsel med Løfter og Bønner,
stirrer bestandig mod krummede Strand:
saadan nu længes, o Rom, Dine Sønner,
beder, at Guderne Troskaben lønner,
hjemfører Cæsar til Fædrenes Land! |
20 |
Tryg kan jo Studen for Ploven nu skride,
Grøde gir Ceres og Faustitas huld;
Skipperens Skude kan fredelig glide
vidt over Havet for Børen den blide,
Troskab vil være som prøvede Guld. |
25 |
Ærbart, ej smittet af Utugt, er Hjemmet,
Mødrene æres, - thi Datter som Søn
ligner sin Fader! - og Loven har tæmmet
Synden, der Sæderne pletted og skæmmed:
brat faar den strafbare Brøde sin Løn! |
30 |
Hvem vil nu bange for Partherne være
eller for Skytherne oppe mod Nord,
frygte det krigerske Spaniens Hære,
Angst for det vilde Germanien nære:
CÆSAR AUGUSTUS imellem os bor! |
35 |
Hver kan sin Vinje paa frodige Høje
dyrke fra Gry og til Kveld nu i Fred,
Ranken om enlige Elmetræ bøje,
nyde sin Vin efter Arbejdets Møje,
bede som Gud Dig ved Maaltidet med, |
40 |
Dig sine Bønner mangfoldig frembære,
gyde af Skaalen Dig Vinen saa sød,
lade Dig Gud mellem Larerne være,
ret som jo Hellas guddommelig Ære
Heltene Kator og Herkules bød. |
45 |
Aarle vi beder, før Davren vi nyder:
"Herlige Fører! En varende Fred
Du os beskære!" og saadan og lyder
Bønnen ved Nadver, naar Vinen os fryder,
mens i Okeanos Solen gaar ned! |
50 |
Oversat af Alfred Glahn (1922)
|
|
|
|
|