Phoebus volentem - Horats ode 4, 15

PAX AUGUSTA

Da om tagne Byr og Slag jeg stemte op et Kvad,
Føbos brat i Strengen greb, som vared han mig ad:
»Ej paa Tuskerhavets Spejl
liden Baad tør hejse Sejl!« —
Vel! — — AUGUST! Din Old

5

skænker atter Mark og Eng en frodig Høst, og kæk
den fra stolte Parthers Dør rev vore Faner væk,
slog paa Kapitolets Top
hos vor Juppiter dem op:
Den har Krigen endt,

10

den har lukket Janus Port, og tøjlet ret den fik
egenmægtig Frækheds Aand, der trodsed Lov og Skik;
Synd og Last paa Dør den jog,
mens den frem af Glemsel drog
ægte Romerdyd!

15

Den i Latiums gamle Navn har Kæmpekræfter lagt,
den har givet vældig Vækst til vort Italiens Magt,
bredt vort Riges Glans og Ry
helt til Solens Morgengry
fra dens Seng i Vest.

20

Staar for Riget Cæsar Vagt, vil ingen Borgerstrid,
ingen indre Oprørsaand forstyrre Fredens Id,
ingen Harm, der smeder Sværd,
og som Ufred i sig bær,
rejse By mod By!

25

Ingen, som sin Tørst faar slukt i Donaus dybe Vand,
ingen Geter Cæsars Bud at trodse vove kan:
Parther ej, trods svegne Ord,
Serer ej, — ej de, som bor
ved den fjerne Don!

30

Lad os alle da — ved Søgn som og paa Helligdag,
mens vi nyder Bacchus' Skænk med Skæmt i festligt Lag! —
Mor og Datter, Far og Søn,
naar til Guderne vor Bøn
fromt forrettet er!

35

efter vore Fædres Skik, til Lyderfløjtens Klang
prise vore Heltes Daad og Romerdyd i Sang:
om Anchises gamle Stad
lyde skal vort Æreskvad
og — om Venus' Søn!

40

PHOEBUS VOLENTEM - Horats' lyriske digte, bog 4 digt 15