Epigrammer af Kallimakhos fra Kyrene.
4.
Halvt er min sjæl end i live; men delen der mangler - gad vide,
enten det Eros var, Hades måske, som den tog.
Tog den tilbage til drenge, jeg elsked’? Jeg har ellers sagt det
tit nok: “Strejfer den rundt, drenge, så send mig den hjem!”
Lad os gå derhen, I ved,for den søger (gid den bli’r stenet!)
ofte derhen, detskarn, ved jeg, når væk den er rendt.
13.
Såret han havde skjulte den fremmede godt - men han stødte
sukke ud af sit bryst - så du det? - dengang han fik
tredje gang et glas vin, og hans roser i håret er faldet
ud af den bundne krans, nu er på gulvet de spredt.
Uh, han har brændt sig - I guder, hvor kan jeg forstå det,
det, som er fat, for tyv tror jo at hvermand er tyv.
51.
Fire Khariter jeg ser, for en fjerde er opsat for nylig
nær ved de gamle tre, end af parfume lidt våd.
Gid Berenike må altid i lykke beundres af alle;
hun alene jo gør navnet Khariterne sandt.
|
|