KLEOPHRADES-MALEREN
Pottemageren Kleophrades arbejdede i de første årtier af 400-tallet fvt. sammen med en fremragende maler. Da man ikke ved, hvad han hed, kalder man ham for Kleophrades-maleren. En teori om, at han hed Epiktetos, er nu opgivet.
Kleophrades-maleren hører til anden generation af de vasemalere, der arbejdede i rødfigurstil. Han kan dog også arbejde i sortfigurstil (Louvre CA 453). Kvaliteten af hans arbejde varierer, men når han er bedst, er han i stand til at skabe fremragende, dramatiske eller nærmest følsomme scener. Han kan både fylde sit billedfelt fuldstændig ud, og lade dele af det stå hen ubemalet; og han prøver sig frem på både store og små vaser - både kylix'er og (store) amforaer og kraterer.
Der er adgang til mange vaser af Kleophradesmaleren fra denne side. To, en amfor i München og en hydria i Napoli, er særlig beskrevet i det følgende. Ud over disse to er især BerlinF 2278 et besøg værd - den er fremragende.
Alle billeder: Simon Laursen, juli 2003
|
En af de berømteste vaser af Kleophrades-maleren er en amfora i München med temmelig spids fod og en meget markeret hals; 55 cm. høj. På halsens forside og bagside ses nogle unge mænd, der dyrker spyd-kast og kaster med diskos. Men det er motivet på maven, der imponerer: livlige scener af mænader og satyrer, der ledsager Dionysos under en 'bjerggang' (oreibasia). Figurerne er livlige, kigger tilbage efter deres kammerater, og læner sig let forover.
Dionysos selv er på forsiden, med sin kantharos i den ene hånd, sin vinranke i den anden, og sin efeu-krans om håret, og panterskindet over skuldrene, omgivet af et par mænader, der begge angribes af satyrer; den ene mænade føler sig tilsyneladende ret forulempet og er klar til at give satyren et kraftigt stød med sin thyrsos-stav - hendes blik er fæstnet på hendes mål og hun holder satyrens arm væk; den anden har en slange i hånden og angribes lidt tøvende af sin satyr, der griber fat om mænadens stav (måske har han fået øje på truslen mod den anden satyrs ædlere dele). Skønt figurerne er statiske, har man en klar fornemmelse af bevægelse eller dynamik i billedet; og altså også en vis humor.
Men det lyser også ud af deltagerne i den religiøse begivenhed, at de er guden hengivne, glade. Det ses ikke mindst tydeligt på de to mænader på bagsiden, den ene mørkhåret, den anden lyshåret med et særligt drømmende udtryk i ansigtet. De er adskilt af en satyr, der spiller på dobbeltfløjte.
|
|
En anden berømt vase, Kleophrades-maleren malede, var en fremstilling af, hvad der skete den nat, Troja faldt. Vasen, der nu står i på Nationalmuseet i Napoli (inv. 81669), er en hydria, 42 cm. høj. Kun hydria'ens skuldre er udsmykket med en dramatisk billedfrise. Kleophrades-maleren har evne for den form for drama, sml. Louvre G 55. Billederne ovenfor er tegninger af billedfrisen; man kan klikke på dem for at se detaljerne nærmere.
På billedet ses fra højre mod venstre en gruppe trojanere, der flygter for grusomhederne. Flugten er mulig, fordi en rasende trojansk kvinde går til angreb på en knælende græker med noget tungt fra husholdningen. Ved siden af dem, midt på billedfeltet, griber Achilleus' søn, Neoptolemos, fat i kong Priamos' skulder, mens han løfter sit sværd imod ham. Priamos sidder på et alter med sin døde sønnesøn Astyanax på skødet; Astyanax bløder kraftigt fra flere sår. I græsk religion er man fredhellig, når man søger tilflugt på et alter eller ved en gudestatue, men det hjælper ikke Priamos midt i denne enorme blodrus. Bag Priamos sidder en kvinde og slår sig i fortvivlelse på hovedet - den dag i dag tegn på sorg i mange kulturer. Foran hende sidder en anden kvinde i sorg ved foden af en statue af Athene; men heller ikke Athene kan beskytte dem, der søger hendes hjælp - på den anden side af statuen angriber en græker en kvinde, der klynger sig til statuen, mens hun rækker hånden bedende (?) ud. Kvinden er Kassandra, og manden er Ajas - der kort efter skal betale med sit liv for sin brøde. Men yderst til venstre sniger en anden trojaner sig bort - Aineias, der med sin far Anchises på skuldrene og sin søn Askanios foran sig stikker af for i sidste ende at slå sig ned i Italien og blive stamfader til romerne.
|
Andre vaser af Kleophrades-maleren
Der er adskillige vaser af Kleophrades-maleren i Perseus-databasen, med mange, detaljerede fotografier.
|
Berlin F 2170 er en pelike i rødfigurstil. Den er lavet ca. 485 - 475 fvt. Den er 32.0 cm. høj. På denne vase er der indridset ordene 'Epiktetos egraphsen': 'Epiktetos malede'; men i vore dage mener man, at indskriften er en forfalskning. Tegningens kvaliteter ikke så god som på visse andre (f. eks. kylix'en i Berlin; eller spids-amforaen i München).
Der er 17 billeder i Perseus; f. eks. et oversigtsbillede af side A: en kvinde (gudinde), og af side B: også en kvinde (eller gudinde).
|
Berlin F 2170
Side A (oversigt)
Side B (oversigt)
|
Berlin F 2278 er en kylix i rødfigurstil. Den er lavet ca. 500 fvt. Den er 10 cm. høj og 32 cm. i diameter. Skålens tilstand er nogenlunde, skønt overfladen er lidt slidt; og der mangler en del af især side A. Men bunden af indersiden er velbevaret og viser en enestående smuk scene, hvor Achilleus hjælper den sårede Patroklos. Der er 32 billeder i Perseus, mange fremragende, f. eks. et oversigtbillede over det indre, hvor Achilleus tager sig af Patroklos (detalje, Patroklos; detalje, Achilleus). Ydersiden viser en procession af guder, hvor Herakles føres ind på Olympen (oversigtsbillede af side A og B).
|
Berlin F 2278
Indre (oversigt)
Ydre (A, oversigt)
Ydre (B, oversigt)
|
Boston 10.178 er en amfora i rødfigurstil. Den er 45,4 cm. høj og har en diameter på 28,1 cm. Den er lavet ca. 490 fvt. Figurerne, der viser en sejrherre fra en sportsleg og en ung mand, der giver ham en sejrskrans, står alene på sort baggrund på en lille platform (à la Berlinmaleren).
Perseus-databasen har 7 billeder; kun to i farve; det er oversigtsbillederne af side A: sejrherren og side B: den unge mand.
|
Boston 10.178
Side A
Side B
|
Harvard 1960.236 er en kalyx-krater med rødfigurstil. Den er 43,8 cm. høj og måler i diameter ved mundingen 51,5 cm.; ved hankene 48 cm.; og ved foden 26 cm. Den er lavet ca. 500 fvt. Bevaringstilstanden er ikke dårlig (men heller ikke god); bemalingen viser, hvordan Hefaistos vender tilbage til Olympen sammen med Dionysos og dennes satyrer.
I Perseus-databasen er der en meget omhyggelig gennemgang (på engelsk) af vasen, og hele 111 billeder, der ofte går i næsten overdreven detalje.
|
Harvard 1960.236
Side A (oversigt)
Side B (oversigt)
|
Louvre CA 453 er en lutroforos (en gravvase) med en blanding af rødfigurstil og sortfigurstil. Den er 81 cm. høj, og er 30 cm. bred ved mundingen. Den er lavet mellem 490 og 480 fvt.
Den viser forskeligge scener fra begravelse og nogle ryttere. På halsen ses sørgende personer; på kroppen ses liget på lit-de-parade, og i nederste frise ses ryttere (i sortfigurstil; meget elegant lavet, endda).
Perseus-databasen har 30 billeder, som blot ikke kommer rigtigt tæt på, og er underlig sorte i det. Af hoved-frisen på maven kan man se kvinderne ved liget på fem billeder, fra venstre mod højre (1, 2, 3, 4, 5); rytterne på den nedre frise findes også i en hel serie af billeder. Kvinderne på halsen er der også flere billeder af.
|
Louvre CA 453
|
Louvre G 55 er en stamnos i rødfigurstil. Den er 37 cm. høj og 19,5 cm. i diameter ved mundingen; og lavet mellem 490 og 480 fvt. Bevaringen er ikke den bedste, men billedfelterne, der forestiller kampe mellem grækere og kentaurer er dramatisk komponeret. Man kan sammenligne med metoperne fra Parthenon.
Der er 22 billeder i Perseus; oversigtsbilleder (side A: Kaineus angribes af kentaurer; og side B: en lapith angribes af kentaurer) og nogle gode nærbilleder.
|
Louvre G 55
Side A (oversigt)
Side B (oversigt)
|
Philadelphia L-64-185 er en stamnos i rødfigurstil. Den er 34,4 cm.høj og 31,2 cm. bred; lavet omkring 490 fvt. Bevaringstilstanden er fortrinlig; vasen er hel og overfladen er velbevaret. Billederne viser de græske helte Herakles og Theseus; Herakles i kamp med den nemæiske løve; og Theseus ved at nedkæmpe tyren ved Marathon.
I Perseus-databasen er der 24 billeder; oversigt side A: Herakles og løven (detalje: nærmere billede) og side B: Theseus og tyren (detalje: Theseus' overkrop).
|
Philadelphia L-64-185
Side A (oversigt)
Side B (oversigt)
|
|
|
|