Gaius Maecenas

Gaius Maecenas tilhørte en gammel, fornem etruskisk slægt, der måske engang var kongelig. Familien havde dog aldrig spillet en rolle i romersk politik.

Maecenas var fra første færd en nær ven og medarbejder af Octavian, den unge mand, der pludselig blev arving til sin onkel, Gajus Julius Caesar, da denne blev myrdet i senatet den 15. 3. 44 fvt. Maecenas bevarede denne position som betroet ven i mange år, og mens Octavian under navnet Augustus langsomt arbejdede sig frem til sin endelige position som Roms første kejser, fulgte Maecenas med, men ikke offentligt - Maecenas indtog aldrig nogen offentlig post som politiker i Rom.

Det er muligt, at Maecenas' position i kredsen omkring Augustus blev svækket i 22 fvt., da man afslørede et komplot mod Augustus, som Maecenas' svoger var involveret i. Det kom dog aldrig til noget åbent brud.

Maecenas var især aktiv som kulturpolitiker, og det skyldes ikke mindst hans indsats, at den romerske litteratur nåede et hidtil ukendt højdepunkt på Augustus' tid. Hans generøse bidrag til digternes underhold har gjort, at man den dag i dag kalder en person, der støtter kunstnere, for en 'mæcen'.

Maecenas litterære centrum rummede digtere som Horats, Vergil og Properts. Ikke mindst Horats taler ofte direkte om og til Maecenas, og tonen imellem dem er fri - Horats kan godt, også offentligt, dvs. i sine digte, bebrejde Maecenas' nogle af hans mindre heldige karakteregenskaber. Men grundlæggende elskede Horats Maecenas, der var enestående usnobbet og frisindet af en romer at være - Maecenas lagde ikke vægt på social status, og stillede ikke krav, som han godt vidste, folk ikke kunne indfri, fortæller Horats os selv i en passage af det berømte digt (Satire I 9) om den irriterende mand, Horats møder på forum.

Maecenas var en virkelig livsnyder; hans enorme formue gjorde det muligt for ham at opretholde et liv i stor luksus. Han havde ingen naturlige arvinger og testamenterede sin formue til Augustus, da han døde i 8 fvt.