Ovid Amores I 5

Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

Ovid, Amores I 9

Oversættelse af Axel Juel (1945):

5	Elskeren er en Soldat, ej Lejr har Kærlighedsguden, tro du mig, Atticus, hver Elsker er som en Soldat. Ungdom gør egnet til Kamp og ogsaa til Kærligheds Gerning, hæslig er Gubben i Krig, hæslig som Elsker at se. Selvsamme fyrige Sind, som er Feltherrens Krav til Soldaten,
10	kræver med blussende Kind Pigen af den, hun har kær. Begge maa vaage om Natten, og begge maa hvile paa Jorden: han ved sin Elskedes Dør, hin foran Feltherrens Telt. Langvejs maa Krigeren gaa, naar det kræves; den fyrige Elsker vil for sin Pige at naa vandre en endeløs Vej;
15	op over skillende Bjerge han gaar, gennem Floder, der svulmer, øget af Regnskyens Væld, baner sig Vej gennem Sne; fører hans Vej over Havet, han frygter ej Stormens Rasen, afventer ikke den Vind, som bringer Bølgen til Ro. Kun en Soldat og en Elsker kan udholde Nætternes Kulde,
20	døje den fygende Sne, blandet med isnende Regn. Hin bliver udsendt som Spejder at søge den truende Fjende, denne maa være paa Vagt, altid, imod sin Rival. Hin holder Byer besat og denne sin tilbedtes Tærskel, hin bryder Fæstningens Port, denne sin Elskedes Dør.
25	Tit var det gavnligt, at Krigeren søgte den sovende Fjende, trængte med Vaaben i Haand ind paa en vaabenløs Flok; tit drager Elskerne Nytte af Ægtemænds Slummer, og medens Fjenden er dysset i Søvn, gaar de bevæbnede frem. Det var bestandigt et Hverv for Soldaten saavel som en Elsker:
30	uset at slippe forbi Posternes vaagende Vagt. Baade i Elskov og Krig kan besejrede rejse sig atter, medens han falder, som blev uovervindelig kaldt. Derfor skal den være tavs, som har Elskov ved Lediggang lignet, Elskov er virksom af Aand, Elskeren modig og snild.
35	Rasede ikke Achilleus af Lælngsel, berøvet Brisëis -: "Bryd nu Argivernes Magt, Troer, jeg hindrer det ej!" Hektor sig styrted i Kamptumlen ud fra Andromakes Favntag, Hustruen var det, som selv rakte ham Lanse og Hjelm; Høvdingers Drot Agamemnon stod ramt af Forundring ved Synet,
40	dengang Kassandra stod for ham med udslaget Haar; Mars endog følte sig fanget i Masker saa stærke som Staalet - ingen Fortælling var mer yndet i Gudernes Kreds. Selv var jeg langsom og lad, syntes født til den sorgløse Slentren, Hvile i Skygge og Fred slapped mit Sind og mit Mod.
	Nu har mig Elskoven ramt, og en Pige mig vakt af min Dvale, budt mig at tjene mit Sold, kæmpende for hendes Gunst. Daadkraftig ser Du mig nu og beredt til natlige Kampe. Elske maa den som vil ej sygne i Dorskhedens Ro.

Sidst revideret 26. 12. 2009