Ovid, Tristia IV 10 (Ovids selvbiografi)

Oversættelse af Paul V. Rubow (1944)::
 

5 Jeg, som i Ungdommen var den kælne Kærligheds Sanger,     Læs disse Vers om mig selv: hør mig,o kommende Slægt! Sulmo, hvis brusende Bæk har køligt Vand, er min Hjemstavn,     Atten Mile fra Rom ligger den dejlige Stad. Der er jeg født; vil du vide hvornaar, saa var det, da begge 10     Konsuler faldt i Strid (Anno Syvhundred og ti). Slægten er gammel, fra Fædrene blev mit Ridderskab arvet,     Ikke ved Lykkens Gunst vandt jeg mig adelig Rang. Ej er jeg ældste Søn; før mig der fødtesen Broder,     Netop to Gange sex Maaneder kom han før mig. 15 Samme Planet bestraalede huldt vor Fødsel den Morgen     Da vi til Verden kom; dog gav man Offer for to. Een og tyvende Marts, den anden Minerva-Fest, er det,     Gladiatorernes Kamp-Leg skal gaa ind paa den Dag. Uddannet blev vi fra Smaa ved for Faders kærlige Omsorg, 20     Lærere fik vi fra Rom, hvortil som Drengevi kom. Broderens Studium var fra første Færd Elokvensen,     Han var som skabt til Ord-Dyst paa det romerskeTorv. Jeg derimod som Barn alt dyrked den himmelske Sangkunst:     Musen fristed mig til Syslen med højere Ting. 25 Tit lød Faderens Ord: "Hvortil denbrødløse Rimen?     Selve Homerus har ej efterladt Gods eller Guld." Lidt Formaningen hjalp. Jeg lagde Verset paa Hylden,     Og med redeligt Sind lagde paa Prosa jeg Vind. Dog uvilkaarlig faldt i Rim og Rytmer min Tale, 30     Og hvad jeg vilde ha sagt gik efter Digternes Takt. Tiden forløb. Aar fulgte paa Aar. Og jeg og min Broder     Skulde paa samme Dag have vort Karletøj paa. Purpurtogaen med de brede Striber paa Skuldren     Gav man os - men som tilforn dyrkede hver sin Passion. 35 Ak, da min Bror havde fyldt sine tyve Aar, gik han hen og     Døde; det var som jeg da misted en Del afmig selv. Saa begyndte da min officielle Bane; jeg naaede     Pladsen som en af de tre Mænd der har Opsynmed Folk. Nær var jeg bleven Senator. Da tog jeg den smallere Stribe 40     Saadant højtideligt Hverv var mig for tungtet Besvær. Konstitutionen var svag, Gemyttet alt for ustadigt,     Lykkelig overvandt jeg min Ærgerrigheds Brod. Muserne gav mig det Raad, som passed bedst for mit Anlæg,     Offentlig Umag at sky, vi mig det hjemlige Liv. 45 Med lidenskabelig Flid jeg gransked Tidens Poeter,     Samtlige Digtere stod for mig som himmelske Folk. Gamle Macer har tit reciteret for mig sine Fugle,     Læst om Ormenes Bid, Urternes Dyder og Kraft. Mangen en Stund Properts deklamered for migsine Sange, 50     Vi slutted Fostbroderskab, var som to Sjælei een. Ponticus, Thebens Sanger, og Bassus, flink i Satiren,     Dyrked fortrolig og hang jeg uadskillelig ved. Selve Horats med sin klangrige Røst fortrylled mit Øre,     Hele Italiens Land lytted til Lyren han slog. 55 Maro alene jeg saa een Gang; den nærigeSkæbne     Røved Tibullus som ung, før vi blevrigtig bekendt. Gallus afløste han; som han selv af Properts blev erstattet,     Jeg er det fjerde Led i den elegiske Flok. Ret som jeg dyrked de Ældre, blev selv jeg af Ungdommen dyrket, 60     Snart blev min lystige Sang kendt i en videre Kres. Den Gang jeg først traadte frem med Ungdomsdigte for Folket,     Havde jeg neppe to Gange barberet mig Skæg. Hun, som den hele Stad besang, havde vakt mine Evner,     Navnet Corinna hun har laant i de Sange jeg skrev. 65 Ja, Adskilligt jeg skrev, men de Ting der tyktes mig slette,     Blev i min Kakkelovn lagt til Revision og Censur. Meget blev ogsaa brændt, den Tid jeg blev drevet af Lande,     Vers som var bedre værd, gav jeg i Vrede tilPris. - Følsomt mit Hjerte var, for Cupidos Pile en Skive, 70     Selv for den ringeste Ting lod jeg mig let rivehen. Trods denne hede Natur, og et Sind der let kunde fænge,     Eftertalen fik dog aldrig besudlet mit Navn. Næsten som Dreng man gav mig en Viv, unyttig, uværdig;     Heller ej sige hun kan, at hun var længe minViv. 75 Bedre var vist den næste jeg fik; men ogsaa fra hende     Maatte jeg skilles, min Sang var for den Bedstebestemt. Langt op i Aarene var den tredje med mig forbunden,     Hun har som Hustru til Slut hørt paa ForvisningensDom. To Gange har min Datter mig gjort lyksalig som Bedste- 80     Fader, men hver af de to med en forskellig Gemal. Sent havde nu min Fader fuldbragt sin jordiske Vandring,     Hundrede Aar minus ti blev den Bedagedes Lod. Ved hans Baare jeg græd, som han vilde grædt ved min egen.     Neppe var Øjet tørt, før jegog misted min Mor. 85 Held eder, elskede To! betimeligt gik I til Hvile,     Saasom i Graven I sank før min LandflygtighedsStund. Held ogsaa mig, at Forældrene vel var døde forinden,     Saa de blev sparet for den Sorg der har ramt deresSøn. Dog, om der bliver mer end et Navn efter Døden tilbage, 90     Og om en legemløs Skygge har Øre forSligt; Om efter Døden mit Ry kan naa Forældrenes Skygger,     Muligt hvad jeg forbrød drøftes paaSkyggernes Torv: Vid da - thi Afdødes Aander kan ikke narres - det gik kun     Ved en Forseelse, men ej ved en Brøde miggalt. 95 Nok for de Hedenfarne! Jeg vender tilbage til eder,     Trofaste Sjæle som har Lyst til at kende mitLiv. Alderens Vinter-Sne nu dalede paa mine Lokker,     og mine bedste Aar havde jeg just sagt Farvel. Ti Gange, fra den Dag da jeg fødte, Sejrherrens Palmer 100     Vandt den bekransede Hest ved den olympiske Fest. Da blev til Tomi jeg sendt; i sin Vrede befaled Augustus     Mig ved det sorte Hav friste en kummerlig Lod. Grunden til dette mit Fald, den kender desværre jo Alle.     Ikke fornødent det er, at jeg bekender denselv. 105 Trællenes Nidinsværk og Følgets Fejhed jeg glemmer     (Trængsler som sagtens staar Maal med minForvisning og Flugt.) Aanden vægred sig mod at kues af Nød og af Modgang,     Stolende selv paa sin Kraft uovervunden den stod. Over mit fordums Liv jeg slog en Streg, og mig selv med; 110     Passende Vaaben jeg greb, skønt med en uøvetHaand, Medens til Lands og til Vands jeg trodsed saa talrige Kvaler,     Som der er Stjerner fra Nordpolen til HimmelensRand. Efter en langsom Færd omsider jeg, omtumlet ilde,     Kom til Sarmaternes Land, nær ved den getiskeStrand. 115 Skønt jeg forstyrres af Raslen af nabostammernes Pile,     Digter jeg dog om mit Livs traurige Skibbrud enSang. Vel naar den ikke frem til Publikums Øjne og Øren,     Men jeg fordriver med den listig den trælsommeTid. Ja hvis jeg lever endnu og modstaar de tungeste Sorger, 120     Hvis jeg endnu ej er led ved mit forstyrrede Liv: Da er det din Skyld, Musa! du sød Husvalelse giver,     Dysser min Kvide til Ro, læger mit dybesteSaar. Du er min Fører og Ven; du leder bort mig fra Donaus     Plumrede Vand til et Fristed ved dit hellige Væld. 125 Digterry du mig gav i levende Live, hvor sjeldent!     Sagtens de Fleste det først gavnede i deresGrav. Ej har den gustne Avind, som værst gaar ud over Nuet,     Truet et eneste Værk af mig endnu med sinTand. Thi har vor Tid end ikke haft Mangel paa store Poeter, 130     Blev mig Berømmelsen dog tildelt i fuldesteMaal; Mangen en Skjald mod hvem jeg regner mig ringe, har Folket     Sat paa en lavere Plads, Ingen er udbredt som jeg. Dersom en Skjald tør spaa, og hans Spaadom ej helt tørforkastes,     Skal jeg, o Jord, naar jeg dør, ikke hjemfaldetil dig! Enten mit Ry nu skyldes min Sang eller mere privat Grund,     Føler jeg det som en Pligt at sige LæserenTak.