Pausanias 9, 39 om Trofonios-oraklet i Lebadeia

Oversat af Simon Laursen (2005)

XXXIX 1.På bjergsiden bor fokæerne oven over orchomenerne, men på sletten er Lebadeia grænseby for dem. Denne by lå oprindelig højt oppe og blev kaldt Mideia efter Aspledons mor; men da Lebados kom til den fra Athen, flyttede folk ned i lavlandet og byen fik navnet Lebadeia efter ham. Labdos far, og h vorfor han kom, ved de ikke, bortset fra, at Lebados' kone var Laonike.

2. Deres by er smykket på alle måder lige som de velstående græske byer, og floden Herkyna skiller Trofonios-helligdommen fra den. De siger, at Herkyna legede her sammen med Demeters datter Kore, og at hun havde en gås, som hun gav slip på mod sin vilje. Den fløj ind i en dyb hule og gemte sig under en sten, men da Kore kommer ind, tager hun fat i fuglen, som ligger under stenen; der flød så vand fra det sted, hvor Kore fjernede stenen, og man har kaldt floden Herkyna efter denne begivenhed.

3. Og der ligger da også nær ved bredden af floden et tempel for Herkyna, og inde i det er der en ung pige, der har en gås i sine hænder. I hulen er både flodens kilder og opretstående statuer, og rundt om deres stokke er slanger snoet. Man ville kunne gætte, de var Asklepios og Hygieia, og de ville kunne være Trofonios og Herkyna, siden man ikke mener, at slangerne er mere hellige for Asklepios end for Trofonios. Ved floden er der en mindesten for Arkesilaos; man siger, at Leitos bragte Arkesilaos' knogler hjem fra Troia.

4. De fineste i helligdommen er Trofonios' tempel og statue, også den ganske lig Asklepios. Det er Praxiteles, der er kunstneren. Der er også en helligdom til Demeter med tilnavnet Europa og en Zeus Hyetios ('Regngud') under åben himmel. Når man går op til oraklet og herfra direkte mod hjerget, ligger der her den såkaldte 'Kores jagt' og et tempel for Zeus Basileus ('Konge-Zeus'). Dette har man på grund af det størrelse eller også krigenes kommen og gåen ladet stå halvfærdigt. I et andet tempel er der statuer af Kronos og Hera og Zeus. Der er også en helligdom for Apollon.

5. I oraklet går det for sig som følger. Når man har besluttet sig for at gå ned i Trofonios' helligdom, tager man først et ophold af et bestemt antal dage i et lille hus, og dette hus er en helligdom for 'Den gode Daimon' og 'Den gode Lykke'. Mens man opholder sig her, holder man sig ren i al almindelighed og holder sig især fra varme bade; ens badefacilitet er floden Herkyna. Man har rigeligt med kød fra ofringerne; den, der vil stige ned, ofrer nemlig både til Trofonios selv og til hans børn, og der til til Apollon og Kronos og Zeus med tilnavnet Basileus og til Hera Heniokhe ('den som holder tøjlerne') og til den Demeter, som de har givet tilnavnet Europa, og som de siger var Trofonios' amme.

6. Ved hver eneste ofring kommer en spåmand tilstede i templet og undersøger indvoldene, og når han har kigget på dem giver han for-forudsigelser til den, der skal stige ned, om Trofonios vil tage velvilligt og nådigt imod ham.De andre offerdyrs indvolde viser ikke på samme måde Trofonios' stemning, men den nat, man hver især stiger ned, ofrer de en vædder i et hul, idet de påkalder Agamedes. Man regner ikke de tidligere ofre, der har vist sig gunstige, for noget, hvis ikke også indvoldene af også denne vædder vil sige det samme; men er også disse enige, så stiger man hver især netop ned med gode forhåbninger, og det sker på følgende måde.

7. Først fører de én til floden Herkyna, og når de har gjort det smører to unge drenge på ca. 13 år, som man kalder for 'Hermeser', én ind i olivenolie og vasker én. Dem er det, der vasker den, der er på vej ned, og betjener ham med alt, hvad der er brug for, i egenskab af drenge. Herefter føres man af præsterne ikke straks til oraklet, men til vandets kilder; de ligger ganske tæt ved hinanden.

8. Her må man drikke vand, der kaldes 'Lethe' (Glemsel), for at man kan glemme alt, hvad man før har tænkt over, og derefter skal man igen drikke 'Mnemosyne's vand ('Erindringen's) – og derfor husker man, hvad man har set, når man er steget ned. Når man har set det gudebillede, som de siger, Daidalos har lavet – præsterne viser det ikke til andre end dem, der står i begreb med at gå til Trofonios – når man altså har set gudebilledet og tilbedt det og bedt ved det, går man til oraklet, med en khiton af hør på, med bånd bundet omkring khitonen og med lokale støvler på.

9. Oraklet ligger over helligdommen oppe på bjerget. Der er lagt et fundament af hvid sten i en ring, og fundamentets periferi er omtrent som den mindste tærskeplads, og i højden er det tæt på to alen. Oven på fundamentet står der stænger, der selv er er bronze ligesom de bånd, der forbinder dem; gennem gitteret er der lavet en dør. Indenfor cirklen er der et hul i jorden, der ikke er naturligt opstået men konstrueret med det mest præcise håndværk og nøje afstemt.

10. Denne bygnings form minder om en brød-ovn, i bredden er dens diameter vel omtrent fire alen; dybden af bygningen ville man næppe gætte var mere end 8 alen. Der er ikke bygget nogen trappe ned til bunden; når en mand er på vej ned til Trofonios, bringer man en smal og let stige til ham. Når man stiger ned, er der et hul midt mellem bunden og bygningen; i bredden så det ud til at være to hånd-spand, i højden én.

11. Den, der stiger ned, lægger sig på gulvet med honningkager og fører sine fødder ind i hullet og følger selv efter, i håbet om, at hans knæ kommer indenfor hullet. Resten af kroppen blev pludselig trukket ind og fulgte hurtigt efter knæene, ligesom den største og hurtigste flod ville skjule en mand, trukket ned i strømmen. Herefter er der ikke én og den samme måde at få sin fremtid forklaret for dem, der er inde i det allerhelligste, men én har f. eks. også set noget, en anden hørt noget. De, der stiger ned, må vende tilbage ad den samme åbning, og deres fødder må komme frem først.

12. Man siger, at ingen af dem, der er gået ned, er døde på nær kun én af Demetrios' livvagter. Men han skal hverken have gjort noget af det sædvanlige i templet eller være steget ned for at spørge om noget, men i håbet om af bringe guld og sølv med sig ud fra det allerhelligste. Det siges også, at hans lig kom op et andet sted og ikke blev spyttet ud ad den hellige munding. Der siges også andre ting imod manden, men jeg har sagt det mest interessante.

13. Den, der kommer op fra Trofonios, tager præsterne imod igen og lader ham sætte sig på den såkaldte Mnemosynes trone; den er ikke langt fra helligdommen. Når de har anbragt ham der, spørger de ham ud om, hvad han så og hørte; når de har fået det at vide, overlader de ham til hans slægtninge. De bærer ham tilbage til det hus, hvor han også før har haft ophold, hos den gode Lykke og Daimon, og bringer ham hertil i en tilstand, fortsat, af rædsel og ude af stand til at kende sine slægtninge eller sig selv. Senere vil han dog ikke være mindre i besiddelse af sine åndelige evner end før og latteren vil vende tilbage til ham.

14. Jeg skriver ikke dette vom Hörensagen; jeg har set andre og har selv spurgt Trofonios om min fremtid. De, der er steget ned til Trofonios, skal sætte en tavle op, hvor der står skrevet, hvad de hver især har hørt eller set.

Her findes også Aristomenes' skjold; hvad der skete med det, har jeg forklaret tidligere i min fremstilling [IV 16.7 og 32.6].

XL. 1. Bøoterne havde ikke hørt om dette orakel før, men opdagede det af følgende årsag. De sender fra hver enkelt by folk, der skal opsøge guden i Delfi afsted – for i to hele år havde guden ikke sendt dem regn. Da de krævede, at der blev rettet op må tørken, befalede Pythia dem at tage til Trofonios i Lebadeia og finde lægemidlet hos ham.

2. Da de kom til Lebadeia og ikke kunne finde oraklet, så en af dem fra byen Akraifnion – han var også af alder den ældste blandt udsendingene – en bisværm, og det faldt ham ind, at han selv ville følge med, hvor de end fløj hen. Da så bierne straks fløj herhen på jorden, så han det, og han fulgte dem ned til oraklet. Denne Saon skal også have lært både det gældende ritual, og hvad de ellers gør i oraklet, af Trofonios selv.