Peisistratos

Peisistratos var tyran i Athen i midten af 500-tallet fvt. Ordet 'tyran' skal dog ikke føre på vildspor: tyranner var ikke (nødvendigvis) en frygtelige undertrykkere i det gamle Grækenland - faktisk var de ofte et fremskridt i forhold til det styre, de erstattede, som regel domineret af gamle, adelige slægter, der var mere interesserede i at beskytte deres hævdvundne rettigheder end i samfundets ve og vel. Peisistratos var heller ikke en undertrykker. Under ham bestod samfundets former i alt væsentligt, som de var blevet lagt tilrette af Solon, og Athens befolkning oplevede fremgang på både det økonomiske og det kulturelle område. Det var først længe efter Peisistratos' død i 528/7 fvt., at regimet under hans sønner Hippias og Hipparkhos udviklede sig til at begrænse borgernes frihed og dermed blive 'tyrannisk' i moderne forstand.

Vej til magten

Peisistratos vandt sig folkets respekt ved sin indsats i (ellers ukendte) kampe mod Megara vest for Athen, og det har hjulpet ham til at danne sin egen gruppe i optakten til hans første magtovertagelse i ca. 560 fvt. Han stillede sig i spidsen for en gruppe, han kaldte hyperakrioi, 'folkene fra (den anden side af?) bakkerne', og som stod i modsætning til to grupper ledet af gamle adelsslægter, paralioi, 'folkene fra kysten' under ledelse af Megakles fra alkmaionide-slægten, og hoi en toi pedioi, 'folkene på sletten under ledelse af Lykurgos (måske fra den gamle slægt 'eteobutaderne'). Faktisk ved man ingenting om, hvordan disse grupper var dannet og hvad de gik ud på; selv var Peisistratos søn af en mand, der hed Hippokrates - men mere ved man ikke.

I første omgang lykkedes det Peisistratos at få folket i Athen til at bevilge ham en livvagt bevæbnet med køller. Han satte sig derefter fast på Akropolis, men blev drevet væk igen. Siden indgik han ægteskab med en datter af Megakles, og han kom igen til magten. Denne alliance brød dog sammen, og Peisistratos og hans sønner måtte gå i eksil i Eretria på øen Euboia øst for Athen.

Herefter fulgte en længere periode i eksil, hvor Peisistratos opbyggede et stort netværk rundt om i Grækenland. Især Theben synes han at have stået på god fod med, og meget tyder også på, at han havde gode forbindelser i Thessalien. Et ægteskab med en kvinde fra Argos, Timonassa, kan ligge her - eller senere. Han sikrede sig også personlige besiddelser rundt omkring i det nordlige Ægæerhav, især byen Rhaikelos i Makedonien og nogle miner Thrakien og ikke mindst byen Sigeion ved Hellesponten. Hjulpet af sit store græske netværk vendte han derefter tilbage med en styrke af lejesoldater, blev mødt af mange tilhængere fra Athen og generobrede byen i et slag ved Pallene nordøst for byen. Han tog gidsler fra sine modstandere (og sendte dem til øen Naxos) - men styrede derefter byen uden at søge eller skabe konflikter.

Kronologien i alt dette er meget vanskelig at fastlægge. Det eneste, der ligger nogenlunde fast, er, at Peisistratos selv døde i 528/7 fvt., og at Peisistratos og hans sønner sad på magten i i alt 36 år, indtil Hippias blev styrtet i 511/0 fvt.

Styrets karakter

Peisistratos lod det politiske system (som skabt af Solon) fortsætte stort set, som om intet var hændt. Han sørgede blot for, at der altid sad pålidelige folk på de vigtigste poster i systemet. Ofte inddrog han formentlig også medlemmer af de gamle slægter (det gjorde i hvert fald hans søn Hippias). Han opkrævede en skat, men ret lille (5 prc.), og førte i hvert fald ikke store krige; ingen nævnes. Der omtales i kilderne en institution af 'vandrende dommere' (dikastai kata demous); hvis retsplejen ellers lå i hænderne på de gamle slægter, kan det naturligvis ses som en begrænsning af deres magt - men det synes ikke at have skabt konflikter. Reelt ved man ikke præcis, hvordan Peisistratos' styre fungerede.

Alt efter temperament kan man opfatte det som et positivt eller negativt forhold til Peisistratos, der fik adelsmanden Miltiades til at opbygge et personligt 'tyranni' på halvøen Khersonesos ved Hellesponten. Måske gjorde han det, fordi han var utilfreds med forholdene i Athen, men han fik på den anden side også lov til at tage mange indbyggere fra Athen med sig op til sit private lille rige.

Det er ikke helt klart, om Peisistratos aktivt forsøgte at udbygge og styrke Athens økonomi. Men det er i hvert fald sikkert, at velstanden steg i hans tid - f. eks. er det i den periode, at Athen tager føringen i produktionen af vaser. Den lange fred, Attika oplevede, uden de gamle stridigheder mellem de adelige slægter og uden større krige mod ydre fjender, har dog under alle omstændigheder givet optimale vilkår for vækst, og det brede netværk, Peisistratos havde, har også gavnet eksporten af Athens varer.

Det er heller ikke sikkert, at udviklingen af de religiøse kulter i perioden direkte skyldes Peisistratos. Men det er sikkert, at det vigtige sports- og kultur-stævne de panathenæiske lege vokser sig stort i hans tid, og de første skridt mod teateret, som vi kender det fra 400-tallet, tages også i hans tid.

Meget af det, der skulle kendetegne Athen i 400-tallet fvt. - f. eks. kulturlivet og forbindelsen til forskellige steder rundt om ved Ægæerhavet - tager altså form allerede under Peisistratos, og udviklingen fortsætter under hans sønner Hippias og Hipparkhos.

Kilder

Kilderne til Peisistratos' (og hans sønners) historie er ikke så righoldige, som man kunne ønske, og ofte meget vanskelige at fortolke. De vigtigste er Herodot 1, 59 - 64, Thukydid 6. bog, 54-55 og 'athenæernes statsforfatning' knyttet til Aristoteles 13 - 17.