Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
PhilostratosDer var tre, måske endda fire personer, alle medlemmer af den samme familie, der bar dette navn, i 100- og 200-tallet evt. Familien hørte hjemme på øen Lemnos i det Ægæiske hav (kort), men som de hovedrige kulturpersonligheder, de var, har de ikke tilbragt al, sikkert ikke engang meget af deres tid der. Fra gammel tid hørte øen Lemnos til Athen, og familien Philostratos var derfor borgere i Athen - selvom deres formue var baseret på øen. Den vigtigste af dem, som hed Lucius Flavius Philostratus (fornavn og mellemnavn er romerske), spillede en rolle såvel i Athen, hvor han to gange var valgt til offentligt embede, som på det romerske kejserriges niveau - han var tilknyttet Septimius Severus' hof og dedicerede to af sine vigtigste værker til dels dennes kone Julia Domna, dels en konsul ved navn Gordian (som godt kan være en af kejserne, der bar navnet Gordian). Så selvom nøjagtige fødsels- og døds-år ikke kendes, er det tydeligt, at han levede fra engang sidst i 100-tallet evt. til engang midt i 200-tallet. Hans far var også en kulturpersonlighed, sofist, men om ham ved man ikke meget; og de to øvrige medlemmer af familien er næsten endnu mere fantom-agtige - måske er der bevaret et værk af en af dem. Det følgende handler derfor næsten udelukkende om Lucius Flavius. Philostratos var, hvad han selv kaldte en sofist. Et af hans hovedværker, Biografier over sofisterne indfører ligefrem begrebet den anden sofistik, som han selv er repræsentant for. Under den første sofistik indordner Philostratos overvejende de sofister, der levede på Sokrates' tid, og som Sokrates bekæmpede. Den anden sofistik lader Philostratos starte med den athenske taler Aiskhines, der blev landsforvist fra Athen for sin mislykkede anklage mod Demosthenes og måtte slå sig igennem som underviser i retorik på Rhodos, men faktisk er de fleste repræsentanter for denne bevægelse fra romersk kejsertid - med Herodes Atticus som et af de vigtigste eksempler. |
Sidst revideret 29. 12. 2012