CASINA

komedie af T. Maccius Plautus

RESUME

Prolog (tydeligvis delvis ikke af Plautus)
Gammel vin er god - og det er også gamle komedier. Så nu spiller vi en komedie af Plautus. Dengang var der digtere til! Vær velvillige og tænk ikke på jere økonomiske sorger - det er festdag, og der kræves ikke guld tilbagebetalt.
Komediens navn er Κληρούμενοι, oprindeligt skrevet af Diphilos, gendigtet af Plautus.
En gammel slave i huset har for 16 år siden frelst en lille pige (Casina), da hun var ved at blive sat ud; hun er vokset op i huset og er nu blevet genstand for både fars og søns begær. Nu gør de klar til kamp om pigen: faren vil have hende gift med en forvalter, så han selv kan komme til hende; sønnen vil have hende givet til sin oppasser, så han kan. Moren støtter sønnen, men han ham har faren sendt væk. Nu arbejder moderen for hans sag. Han kommer ikke tilbage i komediens løb.
Ægteskab mellem slaver findes skam! Ikke i Rom, men i Grækenland, i Karthago og endda i Apulien.
Pigen er, vil det vise sig, ægtefødt athenienser.

I 1 Slaverne Olympio og Chalinus strides om, hvem af dem der skal have Casina. Olympio, der er forvalter på en gård på landet, truer byslaven Chalinus med al landsens ulykker.

II 1 Cleustrata, konen, meddeler, at hun ta'r på besøg hos nabokonen og ikke laver mad til sin mand, der er syg af kærlighed.

II 2 Hun møder nabokonen, Myrrhina, der selv netop var på vej over til hende. Myrrhina spørger, hvorfor Cleustrata er vred. Cleustrata forklarer situationen med slavinden, som hendes mand vil have giftet væk til sin forvalter. Myrrhina råder hende til at give sig; alternativet kunne blive skilsmisse.

II 3 Lysidamus, pater familias, synger kærlighedens pris over alle andre nydelser. Han er et helt andet menneske p. g. a. Casina; men han er træt af sin kone.
Han ser hende og vælger at tale godt for hende, men det vil hun ikke have. Han lugter af parfume, og hun skælder ham ud. Hun ved allerede meget - nu vil hun vide alt! Han prøver at skræmme hende til tavshed og tager spørgsmålet om Casinas ægtemand op. Cleustrata mener, det er hendes, ikke hans, gebet. De aftaler, at de skal prøve at tale hver deres modkandidat fra tanken om at gifte sig med Casina.
Lysidamus bander over sin kone - hun har færten af hans planer ...

II 4 Lysidamus lover Chalinus hans frihed, hvis han opgiver Casina. Da Chalinus ikke vil, erklærer han, at der skal trækkes lod om pigen. Men han frygter at miste Casina - hvis nu Olympio er blevet overtalt.

II 5 Olympio kommer ud; Cleustrata er rasende, fordi han har afvist hendes tilbud. Men Olympio er ikke glad for situationen; der er mange, der er vrede på ham nu.
Lysidamus fortæller om lodtrækningen, som han stoler på, han vil vinde. Chalinus kommer ud med lodtrækningsremedierne.

II 6 De forskellige parter - Olympio, Chalinus, Cleustrata, Lysidamus - gør klar til og udfører lodtrækningen, idet de hele tiden håner hinanden. Loddet falder ud til Olympios fordel.

II 7 Chalinus er ulykkelig - ikke mindst fordi hans herre er så glad for Olympios sejr. Han skjuler sig, da hans 'venner' kommer ud.

II 8 Lysidamus vil sende Chalinus ud på landet, så Olympio kan gøre ham livet virkelig surt. Men ellers er han ovenud lykkelig for udfaldet og har arrangeret, at han kan komme i seng med Casina i naboens hus, før Olympio tager hende med ud på gården. Chalinus hører det hele og øjner en mulighed for at vende situationen til sin egen fordel.

III 1 Lysidamus aftaler med sin nabo, Alcesimus, at hans hus skal så tomt for Lysidamus' elskov.

III 2 Cleustrata har hørt det hele, og forstår nu alt. Hun møder Alcesimus og fortæller, hun ikke for brug for hans kones hjælp.

III 3 Lysidamus vender hjem fra torvet og får øje på sin kone, der fortæller, at Alcesimus ikke vil lade sin kone hjælpe med brylluppet. Han kan jo selv prøve, om han kan få hende over til hjælp.

III 4 Lysidamus er vred på Alcesimus, og Alcesimus på Lysidamus, men Alcesimus lover at sende sin kone over.

III 5 Tjenestepigen Pardalisca kommer rædselsslagen ud og fortæller, at Casina indenfor har grebet til våben og truer både Olympio og Lysidamus på livet, hvis ægteskabet indgås. Lysidamus bliver ulykkelig (men Pardalisca betror publikum, at det hele er en historie, hendes frue og hun har fundet på). Lysidamus sender Pardalisca ind med en besked til sin kone om, at hun skal tale Casina til ro.

III 6 Olympio kommer med en kok. Han taler med Lysidamus, og de ender med at bestemme sig for at gå ind i huset, trods faren.

IV 1 Pardalisca fortæller, at man er ved at klæde Chalinus ud som Casina, så han kan 'blive gift' med Olympio. Desuden trækkes tiden ud i køkkenet, så Lysidamus må gå, før han får noget at spise.

IV 2 Lysidamus kommer ud; han vil følge brudeparret ud til gården.

IV 3 Olympio kommer ud; han er sulten. Efter mere venten kommer

IV 4 bruden ud (den forklædte Chalinus) og overgives til Olympio. Lysidamus er ekstatisk. 'Casina' er godt nok tungere og stærkere, end de troede, men de går.

V 1 Kvinderne reflekterer over den succes, de har haft med deres intrige.

V 2 Olympio kommer ud, ramt af dyb skamfølelse. Han har i soveværelsets mørke prøvet at komme først til sin kone, men hun ville end ikke kysse. Cleustrata sender Pardalisca hen for at spørge Olympio ud, men han vil ikke ud med sproget. Endelig indrømmer han, at han i forsøget på at finde et sværd hos Casina har fundet noget ganske andet. Casina ville ikke lade ham komme til, og til sidst sparkede hun, så Olympio flygtede.

V 3 Lysidamus kommer ud, ramt af det samme som Olympio, og med en udpræget trang til blot at løbe væk. Chalinus holder på ham.

V 4 Cleustrata og Myrrhina giver sig til kende, og de afslører hurtigt, at de ved alt om Lysidamus' planer med Casina. Lysidamus prøver at nægte, men efter en kort passage, der er ulæselig i håndskrifterne, må han indrømme det og beder om tilgivelse med løftet om aldrig at gøre det igen.
Cleustrata giver ham tilgivelsen.
Chalinus slutter stykket af med oplysningen om, at man senere vil opdage, at Casina er datter af en af naboerne, og at hun vil blive gift med husets søn (Euthynicus).

-------

DATA

Prologen viser, at stykket er genopført i sin nuværende form under en slags 'Plautus-renæssance', altså efter Plautus død.

Stykket er overvejende en intrige-komedie, men karakteristikken af personerne, især af Lysidamus, den gamle latterligt forelskede, er også væsentligt.

Stykket er en bearbejdelse af en græsk komedie af Diphilos, som det fremgår af prologen.

Stykket er underligt uafsluttet. Det græske originalstykke, Plautus har bygget på, har ganske sikkert haft en afslutning, hvor genkendelsen ('anagnorisis') af pigen er blevet gennemført, og hvor husets søn er kommet til. Som stykket står nu, ser man hverken sønnen eller Casina på scenen.

LITTERATUR

Høeg, Carsten: Introduktion til Plautus, Stud. fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 160, København 1931, ss. 42-54.