Septimius Severus

romersk kejser, 193 - 211 evt. Hans fornavn var Lucius. Han var født i Nordafrika, i Leptis Magna, i 145 evt. i en familie, der i et par generationer havde været på vej opad i det romerske samfund. Selv blev han consul i 190 evt. og derefter sendt ud som kommandant over legionerne ved Donau. Da kejser Commodus blev myrdet i 193, blev han udråbt til kejser af sine soldater og drog til Rom med hele den nordlige militære magt, også legionerne ved Rhinen, bag sig. Al modstand blev fejet til side, og han satte sig effektivt på magten i juni 193. Derefter nedkæmpede han Pescennius, en modstander i øst.

Severus' vigtigste rolle som kejser var at genoprette stabiliteten efter den turbulente tid, der var gået forud, både Commodus' regeringstid og den voldsomme overgangstid derefter. Som sådan var hans regeringstid også relativt begivenhedsløs, skønt han førte militære kampagner både i øst og i Britannien. En triumfbue blev rejst på et fremtrædende sted på Forum.

Med sin kone Julia Domna havde Severus to sønner, Caracalla og Geta, der allerede mens Severus levede, ikke kunne døje hinanden. Efter hans død kom de da også i krig med hinanden.