Oedipus i Kolonos

af Sofokles

Personerne:

Ødipus, forhen konge i Theben Antigone, datter af Ødipus Ismene, også datter af Ødipus Polyneikes, hans søn Kreon, hans svoger, nuv. konge i Theben Theseus, konge i Athen En fremmed En budbringer Korfører Kor af ældre borgere i Kolonos

Dette er det sidste drama som Sofokles skrev, da han var omkring 90, og det blev bragt på scenen af hans sønnesøn efter hans død, i 401. Det er således den sidste græske tragedie vi overhovedet kender.

Resumé

Den gamle Ødipus er på sin vandring, blind og landsforvist, støttet af sin datter Antigone kommet til Attika, nærmere bestemt til Kolonos, hvor Eumeniderne har en offerlund. Eumenidernes lund, det er netop kodeordet for Ødipus - han har fået at vide at dér skal han dø: et orakel fra Delfi har sagt at her vil han få oprejsning for alt det, han har lidt i sit liv. Og det er meget: til de frygtelige begivenheder som er skildret i 'Kong Ødipus' er kommet uoverensstemmelse med hans sønner, Eteokles og Polyneikes, som har forvist ham fra Theben, og en lang omflakkende tilværelse i hele Grækenland som han kun har udstået ved sin datter Antigones hjælp.
Nu er han endelig kommet til det sted, som skal være hans livs endepunkt. Hans standser da op, vil bede om asyl hos kong Theseus i Athen og til gengæld love at beskytte Athen mod ethvert angreb udefra. Oraklets løfte er at han skal blive en heros, en beskytter af det land hvor hans grav bliver en helligdom.
Men eumeniderne - 'de velsindede' - er også erinyerne, 'de hævnende gudinder', så borgerne i Kolonós (som udgør koret i tragedien) er meget i tvivl om de skal tillade den blinde, fattige fremmede at slå sig ned her; - og deres tvivl bliver ikke mindre, da de opdager at det er Ødipus de har for sig. Hans historie kender de godt - den er jo et eksempel på gudernes forbandelse. Men da han selv beretter om sin skæbne og erklærer sin uskyld både i fadermordet - han vidste jo ikke det var hans far og hans kamp var berettiget selvforsvar - og sit ægteskab med sin mor - hun blev ham givet af byen Theben -, fatter de medlidenhed med ham og lover at hente Athens konge, Theseus.
Imidlertid er Ødipus' anden datter, Ismene, dukket op; - hun har nyt fra Theben: hans to sønner Eteokles og Polyneikes havde oprindelig sat Kreon på tronen, men nu er de gerådet i uenighed om, hvem der skal have magten og Polyneikes er i gang med at samle en hær i Argos for at bekæmpe sin bror. Og Ismene kan tilføje at de nok snart - alle eller hver for sig - vil dukke op, interesserede i at få den døde Ødipus tilbage til Theben i hans nye magtposition som beskytter af magten, en heros.
Men fuld af bitterhed over den måde de har behandlet ham på er det det sidste Ødipus ønsker. Nej, så vil han hellere blive her, i Attika, og blive en garanti for Athen! Og koret opfordrer ham til at udsone sig med guderne og rense sig, så vil eumeniderne blive dem der viser venlighed.
Nu kommer kong Theseus og hilser med ægte athensk ædelmodighed den gamle Ødipus; han modtager Ødipus tilbud, også selv om det kan koste krig med Theben, og tilbyder ham en helligdom - et heroon - i selve Athen. Men Ødipus foretrækker Kolonos: det er stedet, hvor han vil besejre sine fjender.
Efter en smuk korsang, en lovprisning og beskrivelse af Kolonos (som jo var Sofokles' fødested), kan Antigone melde at Kreon er på vej og et øjeblik efter står han foran Ødipus. I en lumsk, beregnende tale søger han at indsmigre sig, men Ødipus gennemskuer ham, og da han har afvist ham, skifter Kreon maske og bliver grov. Han tager både Ismene og Antigone som gidsler og det kommer til åben konflikt på scenen. Men Theseus griber ind og besejrer Kreon (kampen skildres i en korsang). Antigone og Ismene kommer tilbage og forenes ømt med deres fader.
Men snart melder den næste sig: Polyneikes har søgt tilflugt ved Poseidons alter. Han er på vej fra Argos til Theben med sin hær og ønsker Ødipus' hjælp - men Ødipus vil slet ikke se ham. Han bøjer sig dog for Antigones forbøn, men mødet mellem far og søn fører ikke til udsoning og Polyneikes må drage videre mod sin skæbne.
Nu kommer afslutningen: torden og lyn forkynder at nu er det tid for Ødipus til at dø. Han og Theseus - for kun kongen i Athen må vide hvad der bliver af ham - går ud af scenen, og en budbringer kommer med besked om at Ødipus er død. - 'Nej ikke død; den mand har tværtom fået del i evigt liv.'

Litteratur

Ødipus i Kolonos findes på bogdepotret i 'Tre græske tragedier' v. P. Østbye 1976 (oversat af Niels Møller) En ny oversættelse (m. indledn. og noter) af Henrik Haarløv er udgivet 1998