Solon

Solon var en digter og politisk reform-politiker i Athen i begyndelsen af 500-tallet fvt. Hans politiske indsats bestod især i en omlægning af Athens samfund til at være mere rummeligt; han afskaffede former for gældsætning, der kunne gøre folk til slaver og skabte dermed en social gruppe af selvejende bønder, der i sidste ende gjorde det muligt at indføre demokratiet i Athen. Hans digte handler meget om mådehold og om det rette forhold til det guddommelige. Senere blev han anset som en vismand, og der dannede sig mange legender om ham.

Faktisk er der ikke mange oplysninger om Solon, der er helt sikre. Han må være født ca. 640 fvt.; hans far hed Exekestides og hørte sikkert til de gamle adelige slægter, men uden at være fremtrædende. Solon selv blev arkhont i 594/3 fvt., og det er sikkert ved den lejlighed, hans store reformer fandt sted (men sikkert er det ikke). Forud for det havde Solon spillet en stor rolle i den krig, der sikrede Athen kontrollen med øen Salamis vest for Athen. Sandsynligvis har Solon været kendt som digter og 'intellektuel' allerede, før han blev valgt til at reformere Athens politiske og sociale system. Hvad der præcis var grunden til, at man valgte netop ham, er der dog ingen, der ved mere - kilderne tier.

Der tales meget i kilderne om, at Solon rejste i udlandet. Det er ikke nemt at finde ud af, hvornår, hvorfor og hvor længe han gjorde det; men det er helt sikkert, at han ikke har mødt kong Kroisos af Lydien, som Herodot ellers fortæller i sin bog 1, kap. 29-33, for Solon døde efter alt at dømme i 560/59 fvt., og Kroisos blev først konge i netop det år.

Solons store politiske og sociale reform går under navnet seisakhtheia, 'afrystelsen af åget'. Der må altså have været mange mennesker, der var i vanskeligheder. Solon afhjalp disse vanskeligheder ved at fjerne nogle 'markeringssten', horoi, måske en slags markering af, hvor stort et stykke af en bondes jord en eller anden långiver har haft som pant; og han hjalp nogle mennesker, man kaldte hektémoroi, 'sjettedelsfolk'. Det er ikke helt sikkert, hvad det betyder, men det er i hvert fald klart, at Solons reform betød, at disse mennesker slap for nogle tyngende forpligtelser.

I samme omgang reviderede Solon størrelsen på vægt og mål i Athen. Hvorfor han gjorde det, er ikke ganske klart.

Ud over disse økonomiske ting ændrede Solon på den måde, borgerne i Athen blev rangeret på. Tidligere havde det politiske system sikkert været domineret af de gamle slægter i Athen - et aristokratisk regime. Solon indførte i stedet et system, der tog udgangspunkt i, hvordan borgernes økonomi var. Han inddelte befolkningen i fire grupper:

1) pentakosiomedimnoi, 'femhundredeenhedsfolk', personer, hvis indkomst var større end 500 enheder, 'medimner' (af hvad som helst, tilsyneladende - ikke kun korn eller sådan noget). Det var naturligvis de rigeste, og de havde flest rettigheder i samfundet.
2) hippeis, 'rytterne', personer, der havde råd til at gå i krig til hest.
3) zeugitai, 'skjoldfolk', personer, der havde råd til selv at bevæbne sig med rustning som soldat, når der var krig.
4) thetes, 'arbejdere', folk, der ikke kunne nogle af alle disse ting.

Afskaffelsen af adelens privilegier og indførelsen af en formue-baseret styreform er, sammen med et forbud mod at gøre folk til slaver, fordi de skyldte penge, afgørende for den udvikling, der siden førte til demokrati i Athen. Solons forfatning var ikke demokratisk, men en form for bredt oligarki ('fåmandsvælde'). Der er nok ingen tvivl om, at Solon med sine reformer forsøgte at undgå, at der skulle opstå et 'tyranni' i Athen. Det lykkedes ikke rigtig - allerede straks efter Solons død vandt Peisistratos sig rollen som 'tyran' i Athen.

Samtidig med disse reformer skabte Solon et nyt 'råd', boulé, med 400 medlemmer, der skulle diskutere de politiske problemer, før de blev taget op i den større forsamling af alle borgere (hvordan dén så var organiseret på Solons tid). Der fandtes ellers allerede et råd, Areopagos-rådet, men det har måske været imod Solons reformer eller bare været for stærk en magtbasis til, at det kunne få lov at fungere videre uforstyrret. Heller ikke det ved man med sikkerhed.

Areopagosrådet bestod af alle tidligere embedsmænd, arkhonter, og det blev det ved med, for Solon ændrede ikke systemet med arkhonter.

Solon synes også at have revideret Athens love og ladet dem skrive ind på nogle cylinderagtige træstykker, så alle kunne læse dem. Offentliggørelse af gældende lov er naturligvis noget, der gør det nemmere for alle borgere at få deres ret; før i tiden har det været de rige og de fine, der kendte loven.

Solon blev lidt af legende med tiden, og der udviklede sig mange historier om ham. Man skal derfor tage de oplysninger, man finder i senere kilder, med megen forsigtighed - der er ingen garanti for, at de er sande. Det sikreste, man ved om Solon, stammer - og stammede sikkert også i oldtiden - fra Solons egne digte. Mange af disse digte handlede nemlig om de politiske forhold, Solon stod i. Der var dog også digte imellem, der handlede om menneskelivets forhold i mere bred forstand. Sidst men ikke mindst fik Solon med tiden det ry på sig, at det egentlig var ham, der havde indført demokratiet, og at hans var det rigtige demokrati - som man altså måtte søge tilbage til, nå der var krise. Der er ingen tvivl om, at Solons reformer lagde grunden til udviklingen mod demokratiet - men det var Kleisthenes, der skulle sætte virkelig gang i den.

De vigtigste kilder til Solons historie er kapitlerne 2 - 13 i den såkaldte athenæernes statsforfatning, der går under Aristoteles' navn, og den meget sene biografi af Plutark, der levede i det andet århundrede evt., for forfatningens vedkommende især kapitlerne 14 - 19.

Litteratur:

Johansen, Holger Friis: Fri mands tale, Viby 1984, ss. 64 - 68.