STØBERIMALEREN

I bunden af det brede indre af en drikkeskål (kylix) i Berlin ser man en mand, der sidder på en skammel med en hjelm i den ene hånd og en slags hammer i den anden, og en kvinde, der står med et skjold i den ene hånd og et spyd i den anden. Mellem manden og kvinden hænger der på væggen et par benbeskyttere; til højre hænger endnu en hammer på væggen. Der er en vis stilfærdig indforståethed imellem personerne i scenen - personernes øjne mødes; det virker som om manden er ret stolt af sin hjelm og søger kvindens anerkendelse.

Hvem er de to, og hvad foregår der?

Som regel identificerer man de to figurer som den græske smedegud Hefaistos og Thetis, der var mor til den største af alle græskehelte, Akhilleus; og hvis det er rigtigt, kan man også med sikkerhed identificere det, der foregår: Thetis henter nye våben til sin søn - en historie kendt fra den store græske digter Homers hovedværk Iliaden.

Sammen med de andre græske helte havde Akhilleus ligget i lejr uden for byen Troja i henved ti år, men da han var blevet dødeligt fornærmet af overkongen, Agamemnon, havde han trukket sig tilbage fra kampene. Det betød, at trojanerne pludselig fik overtaget i kampene, og grækerne blev trængt helt tilbage til deres lejr. Akhilleus' nærmeste ven Patroklos bad så Akhilleus om lov tilat gå ud til kampene med Akhilleus' rustning på - så ville trojanerne tro, at Akhilleus igen var tilbage, og måske ikke trænge så hårdt på. Men det gik galt: den største trojanske helt, Hektor, dræbte Patroklos og tog rustningen fra ham. Det blev Akhilleus forfærdeligt rasende over, men han havde jo ingen rustning, og han kunne derfor ikke vende tilbage til kampene.

For at løse det problem fik han sin mor, havgudinden Thetis, til at opsøge smedeguden Hefaistos og få denne til at lave en ny rustning; billedet ovenfor viser Thetis, netop som hun er kommet for at hente våbnene. Historien er fortalt i Homers digt Iliaden; men vasemaleren følger ikke digtet i alle henseender, for ifølge Homer udsmykkede Hefaistos skjoldet med en fremstilling nærmest af hele verdensordenen - her er der bare nogle stjerner og en enkelt lille fugl på skjoldet. Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at inspirationen til dette lille malerier kommet fra Homer; og støberimaleren var hverken den første, eller skulle blive den sidste til at blive inspireret af Homer. Homer er en af verdenshistoriens største fortællere. Beskrivelsen af skjoldet står i 18. sang, og selv den udvikler sig til en drabelig fortælling.

Du kan se detaljer af billedet i større format ved at klikke på de understregede ord i dette afsnit (eller, hvis din browser kan dét, på den ting i billedet, du gerne vil se nøjere). Hele billedet kan ses i en lidt større version (evt. ved at klikke på det sorte i hjørnerne). Detaljerne viser meget om malerens teknik: i øjnene er pupillerne fremadrettede, klædedragterne er meget detaljerede (læg især mærke til, at Hefaistos' tøj er ret groft, og dets folder kun antydede med en lille smule farve), men kropsstillingerne er ikke ret frie: bådeHefaistos'og Thetis' hovede er i ren profil, begge overkroppe ses frontalt (selv om det må have været meget smertefuldt for Hefaistos at sidde sådan!). Thetis'højre fod er dog tegnet i en meget mere afslappet stilling (derbidrager meget til at give hele situationen dens lidt afslappede præg)- selvom det også her kniber med naturalismen: hvorfor falder hun ikke? Hele billedet er komponeret næsten som en vifte ud fra et punkt under Thetis' fødder: hammeren til højre hælder mod højre, mens Thetis' spyd og Hefaistos hælder mod venstre på den anden side. Dene eneste linje i billedet, der for alvor bryder denne vifte, er den, der går mellem de to figurers øjne - hvoraf følger, at det er en vigtig linje. Figurerne står røde mod en sort baggrund; skålener altså i rødfigurstil. Malerens teknik peger mod, at den er lavet ca. 490/480 fvt.

Skålener naturligvis af ler. Den er 12 cm. høj og 30,5 cm. bred, og har i det hele taget de former, sådan en kylix rettelig skal have, som det ses på billedet her ved siden af. Den har nummer F 2294 i de statslige museer i Berlin. Den blev fundet i en grav i Vulci i Italien og købt til museerne i Berlin i 1837.

Billederne her på siden læses ned, når siden åbnes, direkte fra den store klassiske hjemmeside Perseus på Tufts University i USA. På Perseus kan du også finde mange forklaringer - især til skålens yderside, som måske er det mest interessante ved den. På ydersiden har maleren malet scener fra et bronzestøberi, og vasen er en hovedkilde til at forstå, hvordan de gamle grækere lavede deres bronzestatuer. Vasens ydre fylder hele side 96 (fig. 113) i Bender og Bundgaards kunsthistorie ('Oldtidens Grækenland'), og du kan se mange billeder på Perseus (i farver og i nær detalje) af både skålens ydre og indre.

På grund af sin store betydning har denne drikkeskål fået lov til at give maleren 'navn' - man kalder ham for 'Støberimaleren' (på engelsk 'The Foundry Painter'). Man kender mange andre værker af Støberimaleren. Alene på Perseus findes der ialt 12 registreret,af dem kan man dog kun komme til at se billeder af 4, tre fra Museum of Fine Arts i Boston (nr: 13.204;10.195og 01.8034: ikke alle billeder er lige gode), og et fra Toledo Museum of Art (mange gode billeder). Disse værker afbilder folk til fest, mænader (kvindelige dyrkere af Dionysos), unge mænd, der tager våben på - så det synes ikke at have været denne malers interesse at male håndværkere i arbejde. Hvorfor da denne skål? Den er sikkert et bestillingsarbejde - en eller anden bronzestøber har bestilt den, så han kunne gå til fest med en fin drikkeskål, der viste, hvad han var for en. Og inde i skålen fik han så malet den fornemste opgave, nogen smed nogensinde havde fået - våbnene til Akhilleus.