Strabon, 7, 1: Germanien

Oversat af Simon Laursen (2005)

1. Nu vi har talt om Iberien [Spanien] og det keltiske og italiske folkeslag sammen med de tilliggende øer, er det næste, vi skal tale om, de resterende dele af Europa, efter den inddeling, der kan lade sig gøre. Vi mangler mod øst området på den anden side af Rhinen over til Don og mundingen af den maiotiske sø [det Asovske Hav, ved Krim], og alt det, som Donau mellem Adriaterhavet og den venstre bred af Sortehavet udskiller mod syd indtil Grækenland og Marmarahavet. Donau deler nemlig så at sige alt det omtalte land; den er den største flod i Europa og flyder i begyndelsen mod syd, så drejer den straks fra vest mod øst og Sortehavet. Den begynder i de høje bjerge i det vestlige Germanien, og kommer også nær bunden af Adriaterhavet, i en afstand af ca. 1000 stadier [200 km.]; den munder ud i Sortehavete ikke langt fra Tyras og Dnjeprs munding, med en slags drejning mod nord. Nord for Donau ligger det, der ligger på den anden side af Rhinen og Gallien. Det drejer sig både om galliske folkeslag og germanske indtil bastarnerne og tyregeterne og floden Dnjepr og alt det, som mellem denne og Don og mundingen af maiotis-søen når ind i landet indtil verdenshavet, og som Sortehavet skyller op på stranden af. Syd for ligger Illyrien og Thrakien og alt, hvad der her er blandet op med keltere og visse andre, indtil Grækenland. Vi må først tale om det, der hinsides Donau – det er langt simplere end det på den anden side.

2. Straks på den anden side af Rhinen mod øst efter kelterne bor Germanerne, som er en lille smule anderledes end den keltiske stamme på grund af en højere grad af vildskab, størrelse og rød hårfarve – eller er de både af udseende, vaner og livsstil meget nær ved, hvad vi har beskrevet kelterne som. Derfor synes romerne også at have givet dem dette navn, som om de ville kalde dem ægte gallere – for 'germanus' betyder 'ægte' på latin.

3. Den første del af dette land er området ved Rhinen ned til mundingen fra udspringet. Det er stort set den vestlige slette af landet, hele flodområdet. Noget af dette har romerne overført til Gallien, andre stammer nåede at flytte dybere ind i landet, såsom marserne; kun få er tilbage og en del af sugambrerne. Efter folkene ved floden er der andre stammer mellem Rhinen og floden Elben, som løber parallelt med den til verdenshavet; den flyder gennem ikke mindre land end Rhinen. Ind imellem er der også andre floder, man kan sejle på (blandt dem Ems, hvor Drusus nedkæmpede bruktererne på vandet), som ligeledes flyder fra syd mod nord, til verdenshavet.

Området er udstrakt mod syd, og frembringer en højderyg mod øst, der hænger sammen med alperne, så at sige en del af dem; der er da også nogle, der har kaldt denne højderyg sådan på grund af den omtalte beliggenhed og på grund af, at der vokser samme slags træ der, men bjergene her når ikke samme højde. Her findes den herkyniske skov og svebernes stammer, af hvilket nogle bor inde i skoven, herunder også Boiaemum, Marobodus' kongerige, hvor han blandt mange andre førte især sin stammefæller markomannerne hen. Han kom nemlig til magten som privatperson efter sin hjemkomst fra Rom; som ung boede han dér og blev venligt behandlet af Augustus, men da han kom hjem, greb han magten og føjede lugierne, et stort folk, zumerne, goutonerne, mugilonerne, sibinerne og en stor stamme fra sveberne, semnonerne, til dem, jeg allerede har nævnt.Sveberne bor, som sagt, dels inde i, dels udenfor skoven; de er naboer til geterne. De er det største folk; de når fra Rhinen til Elben, og en del af dem bor også på den anden side af Elben, såsom hermondorerne og langobarderne. Nu er i hvert fald disse gået helt over på den anden side, på flugt.

Fælles for alle her er letheden ved at flytte på grund af deres livstils enkelhed og på grund af, at de ikke dyrker jorden og ikke samler forråd; de bor i hytter og har kun udstyr til korte perioder. Deres føde kommer for størstedelens vedkommende fra deres dyr, ligesom for nomader, så at de efterligner disse ved at samle alle deres ejendele i lukkede vogne og tage, hvorhen de vil, med deres flokke.

Andre, svagere, germanske stammer er kheruskerne, khatterne, gamabrivierne og khattovarerne; ved havet bor sugambrerne og khauberne og bruktererne og kimbrerne, kaukerne og kaulkerne og kampsianerne og mange andre. Floderne Weser og Luppe fører samme sted hen som Ems, med en afstand til Rhinen på ca. 600 stadier [120 km.]; de flyder gennem de små bruktereres område. Der findes også en flod, Saale; det var mellem den og Rhinen, Drusus Germanicus kæmpede og organiserede, da han døde [9 fvt.]. Han undertvang ikke kun de fleste folkeslag, men også øerne ved kysten, herunder Byrkhanis, som han erobrede ved belejring.

4. Disse folkeslag blev kendt ved deres kamp mod romerne, derefter deres overgivelse og igen ved deres frafald eller rettere deres udvandring fra deres bopladser. Flere folk ville være blevet kendt, hvis Augustus havde tilladt sine generaler at få over Elben under forfølgelsen af dem, der var faldet fra og havde søgt derover. Men i situationen fandt han det lettere at udkæmpe den foreliggende krig, hvis han holdt sig fra de folkeslag, der boede på den anden side af Elben og stadig forholdt sig i ro, og altså ikke ansporede dem til at deltage i fjendtlighederne. Det var sugambrerne nær ved Rhinen, der begyndte krigen, under Melon, deres leder; derefter gik den ene efter den anden magthaver med, som var blevet undertvunget, men nu faldt fra og både forrådte, hvad de havde givet som gidsler, og svigtede deres ord. For dem var troløsheden en stor fordel; de, man havde vist tillid, gjorde stor skade, såsom kheruskerne og deres lydfolk, hos hvem tre romerske legioner gik til i et baghold sammen med deres general, Quinctilius Varus, efter et brud på fredsaftalen.

De måtte alle betale dyrt og gav den yngre Germanicus et storslået triumf, hvor de mest fremstående mænd og kvinders person blev ført i triumfog, både Segimundus, søn af Segestes og leder af kheruskerne, og hans søster, og Thusnelda, hustru til den Arminius, der startede krigen hos kheruskerne og stadig holder den i gang, og den treårige søn af Thumelix; desuden Sesithakos, søg af kheruskernes fører Segimerus, og hans hustru Ramis, datter af khatternes fører Ugromerus, og Deudorix, sugambrer, søn af Baitorix, Melons bror. Segestes, Arminius' svigerfar, var fra begyndelsen af en anden opfattelse end han og deserterede ved første lejlighed, og han deltog i triumftoget som en af de bedste venner, højt æret. Også Libes, khatternes præst, deltog i triumftoget, og desuden blev mange andre personer ført frem fra de nedkæmpede folkeslag, kaulkerne, kampsanerne, bruktererne, usiperne, kheruskerne, khatterne, khattuarierne, landerne og tubattierne.

Rhinen ligger ca. 3000 stadier [600 km.] fra Elben, hvis man havde snorlige veje; men som forholdene er, må man gå frem og tilbage på grund af områdets ujævne, sumpede og skovdækkede karakter.

5. Den herkyniske skov er både meget tæt og har høje træer; den omfatter i øde egne en stor kreds, og i midten ligger et område, der er godt at bo i, og som vi har talt om. Nær ved den er både Donaus og Rhinens udspring, og mellem disse to ligger en sø og de sumpe, der kommer fra Rhinen. Søen er mere end 500 stadier [100 km.] i omkreds, og diameteren er nær 200 [40 km.]. Den rummer også en ø, som Tiberius brugte som base under sine operationer på søen mod vindelikerne. Denne er også længere mod syd end Donaus kilder, så man på vej fra Gallien til den herkyniske skov først må sætte over søen, dernæst over Donau, og så rykke frem gennem mere passable områder, højsletter, frem til skoven. Tiberius så efter en dags rejse fra søen Donaus kilder. Ræterne har forbindelse med søen et lille stykke, større kontaktflade har helvetierne og vindelikerne ... og boiernes øde område. Indtil pannonierne bebor alle, og for størstedelen helvetierne og vindelikerne, højsletter. Ræterne og norikerne holder ud helt op til passene over alperne og hælder mod Italien, nogle som naboer til insubrerne, andre til karnerne og atter andre til egnen omkring Aquileia. Der findes også en anden stor skov, Gabreta, på denne side af sveberne, og på den anden side den herkyniske skov; også denne er under deres kontrol.

>>>