Oversat af O. A. Hovgaard (1885)
Latinsk tekst
FØRSTE BOG. - II. Tiberius Nero Cæsar i året 14 e. Kr. f.
<<<
1. Postumus Agrippas drab.
6. Den nye regents første handling var Postumus Agrippas drab. En modig centurion kom uventet over den værgeløse unge mand og fik dog kun med nød og næppe livet taget af ham. Tiberius talte slet ikke til senatet om denne begivenhed; han foregav, at en ordre fra hans fader havde pålagt den tribun, der var sat til at vogte Agrippa, øjeblikkelig at dræbe denne, såsnart han selv havde opgivet ånden. Ganske vist havde Augustus mangen gang med bitterhed beklaget sig over den unge mands opførsel og derved fået senatet til at stadfæste hans forvisning; men han gik ellers aldrig så vidt i strenghed, at han dræbte nogen af sine egne, og at han skulde have taget sin datterson af dage for at sikre sin stedsøn, er ikke troligt. Rimeligere er det, at Tiberius og Livia, hin af frygt, denne af stedmoderligt nag, have skyndt sig med at få den mistænkte og ilde lidte unge mand ryddet af vejen. Da centurionen efter militær skik kom og mældte, at Cæsars befaling var udført, svarede Tiberius: „Han havde ingen befaling givet; regnskab for gerningen burde aflægges til senatet." Så-snart dette kom Sallustius Crispus for øre — men han var medvider i hemmeligheden, det var ham, der havde sendt ordren til tribunen —, blev han bange for, at skylden skulde blive væltet over på ham, og så var det lige farligt for ham, om han løj eller kom frem med sandheden. Han lod derfor Livia forstå, at man ikke burde lade husets hemmeligheder, dets venners råd eller soldaternes tjenester komme ud blandt folk, og Tiberius måtte ikke svække regentens magt ved at henvise alting til senatet; det var en grundbetingelse for enevælden, at der kun var én, man skulde stå til ansvar.
>>>
|