'Theognis' 699 ff.

Dyden for menneskers flertal er denne og denne alene:
rigdom - ingen dyd regner de ellers til gavn,

700

enten en mand er viis som i fortid engang Radamanthys,
eller i viden han slår Sisyfos, Aiolos’ søn
(han som fra Hades kom op ved hjælp af sindrige påfund,
da han med venlige ord vendte Persefones hu,
hun som jo giver hver dødelig glemsel og skader hans tanke -

705

     ingen andre har set måden at gøre det på,
ingen af dem, som er skjult i dødens sortladne tåge,
     ingen, som nåed det sted, skyggefuldt, dødninge bor,
ingen som kom ad de blåsorte porte, som spærrer de dødes
     sjæle hisset bag slå, byder de end hende trods;

710

Sisyfos, helten, alene kom atter tilbage fra Hades
ud til solens lys, frelst af sin sindrige list),
eller du mægter at sige en løgn, så den ligner en sandhed,
dersom din tunge er god, ligesom Nestors engang,
eller du løber på rappere fod end de snappe Harpyier

715

eller end Boreas’ børn, når de forsvinder til fods.
Alle må knæsætte dette og rette sig efter det siden:
rigdommen ejer blandt os mægtigste magt overalt.