THEOGNIS

Digteren Theognis levede i byen Megara vest for Athen i det 6. århundrede fvt. Han synes at have tilhørt det gamle aristokrati i byen; han føler sig i hvert fald voldsomt forulempet af en gruppe nye borgere i byen, som synes at vinde i indflydelse, mens hans egen gruppering, de 'ædle', er på tilbagetog. De nye borgere lever ikke op til de normer, Theognis er opdraget til - de har ikke moralbegreber, der svarer til hans egne (vv. 53 ff.). Men Theognis kan også godt se, at aristokraterne graver deres egen grav med en overlegen og magtglad adfærd (vv. 39 ff.).

Der er formentlig tale om, at formueforholdene i byen er under forskydning. Nye grupper er ved handel og andet erhverv kommet til penge og er derved blevet indflydelsesrige i byen. Der måtte nødvendigvis opstå konflikter i denne forbindelse - og der er rigelige kilder fra andre byer i Grækenland, der viser, at overgangen fra aristokrati til oligarki ikke var nogen nem overgang. Meget ofte skete der det, at en person fra den gamle elite, støttet af de nyrige, opkastede sig til diktator, tyran i en bystat; som regel regerede en sådan tyran dog på lånt tid - hans tidligere støtter, de nyrige, fik efterhånden erfaring nok til at overtage magten fra ham og omdannede samfundet til et egentligt oligarki.

De digte, Theognis skriver, er henvendt til en ung mand, Kyrnos. Der er formentlig tale om en ung mand, Theognis har - eller ønsker at have - et ganske særligt forhold til. Det er en kendt sag, at ældre mænd i det gamle Grækenland havde pæderastiske forhold til unge mænd, og der er ingen tvivl om, at de også havde dem af sexuelle grunde - men det var ikke den eneste, forholdet indebar også en forpligtelse til at indvi den unge mand i samfundets sociale spilleregler og introducere ham til det bedre selskab. Det er netop, hvad det ser ud til, Theognis gør i sine digte til den unge mand - der er mange instrukser om, hvordan han skal opføre sig, og hvem han skal omgås.

Theognis var meget stolt af sine digte, og nogle af dem er da også ganske gode. Men som tiden gik, kom mange digte af andre digtere (nogle af dem kendte digtere) ind blandt de digte, Theognis havde lavet. Det kan i vore dage være meget vanskeligt at afgøre, om et digt i samlingen faktisk er af Theognis; men de har næsten alle samme grundinstilling som Theognis har - med forskellige variationer. 'Theognis' - altså samlingen af digte, der går under Theognis' navn - er talerør for en døende klasse i Grækenland, aristokraterne. Ikke mindst deri består den store interesse, samlingen har; for der er ikke mange andre vidnesbyrd om denne klasses livsopfattelse. Homers digte er naturligvis udtryk for aristokraternes livsopfattelse, men de er digtet i en tid, hvor aristokraternes position var helt anderledes tryg. Theognis' og hans fællers verden er alt andet end tryg. F. eks. klager en over at være blevet sendt i landflygtighed og have mistet sin ejendom (341 ff.); en anden hævder sit eget menneskeideal - forskelligt fra handelsfolkenes, og meget lig Odysseus' (699 ff.), og en tredje går hårdt i rette med selveste Zeus - verdensordenen er truet, retfærdigheden og anstændigheden i fare (373 ff.).

Theognis lovede sin elskede Kyrnos udødelighed i kraft af sine digte. Det har muligvis vist sig lidt af en overdrivelse, men digtene havde stor succes især blandt aristokrater senere i oldtiden - f. eks. Xenophon og Platon.

Litteratur:

Friis Johansen, Holger: Fri mands tale, Viby 1984, ss. 102 ff.
Frisch, Hartvig: Magt og Ret i Oldtiden, Kbh. 1944, ss. 240 - 290.
Grønbech, Vilh.: Hellas, I, Kbh. 1942 (mange steder).