Theokrit

fra Syrakus på Sicilien, levede i første halvdel af 200-tallet fvt. Han rejste tidligt fra Sicilien, opholdt sig på et tidspunkt på øen Kos og endte i Alexandria i Ægypten, hvor Alexander den Store havde grundlagt og kong Ptolemaios havde udvidet byen Alexandria til en virkelig storby - en storbykultur i vækst.

Kong Ptolemaios støttede kunst, videnskab og digtning; der var et helt hof af digtere og forskere i en institution, der hed Museet, som også rummede verdens indtil da største bibliotek. Theokrit ville gerne knyttes til dette videns-centrum og fik da også kontakt, men blev ikke lukket ind - hvorfor er der ingen, der ved.

Theokrit er nemlig opfinderen af en hel genre (digtnings-art): bukolikken eller hyrdedigtningen, hvor digtene lader, som om de er skrevet af enfoldige hyrder på landet. Denne form for digte afslører en slags længsel efter det enkle liv på landet - og de er derfor med sikkerhed skrevet af en by-bo. Det kan også ses på, at disse hyrder må have læst en masse bøger for at kende til alle de ting og kunne bruge alle de mærkelige ord, Theokrit lægger dem i munden. Hyrdedigtene lader kun, som om de er skrevet af bondeknolde -

Mange af Theokrits andre digte afslører ham da også som netop en raffineret by-bo. Der er et digt om en forsmået elskerinde, der med trolddom forsøger at få sin elskede igen (digt nr. 2 - det mislykkes naturligvis). Et andet digt (nr. 15) handler om to kvinder, der bor i Alexandria og skal ind og se en religiøs ceremoni, Adonisfesten, i det kongelige palads. De er begge indvandret til byen fra Sicilien og er meget stolte af deres herkomst. Men ellers tegner deres samtale et godt billede af de vilkår og ambitioner, der kendetegnede mennesker, der boede i en af de første egentlige stor-byer i verden - Alexandria. Og det var formentlig netop denne mentalitet, der fascinerede Theokrit.

Andre af Theokrits digte handler om græske guder og helte - mytologiske digte. Der er et digte om Herakles - om hans første bedrift (nr. 24) og (nr. 13) om, hvordan hans elskede ven Hylas blev røvet af vandnymferne, da Herakles deltog i Jasons togt efter det gyldne skind. Et tredje digt (nr. 22) fortæller om Dioskurerne, Kastor og Polydeukes og to af deres bedrifter; et fjerde (nr. 18) handler om Helena - det er hendes bryllupsdigt ... Endelig har Theokrit syntes, det var sjovt at digte om kyklopen Polyfemos (to digte, nr. 6 og nummer 11).

Som opfinder af genren bukolik har Theokrits betydning for europæisk litteraturhistorie været kolossalt stor. Det var dog ikke Theokrit, men hans efterfølger Vergil, der skabte det særlige 'bukoliske univers', der er afsondret fra virkeligheden på en ganske særlig måde - en drømmeverden, der alligevel spejler menneskenes vigtigste mål og ambitioner. I denne form skulle bukolikken blive en af de vigtigste genrer i europæisk litteraturhistorie overhovedet.

Litteratur

Oversættelser:

Theokrit: Jalousi og andre billeder fra hellenismen, oversat af Kai Møller Nielsen, København 1990.

Elektronisk

Theokrit, Troldkvinden (nr. 2), oversat af Ole Thomsen, Aigis 7,2 (2007)