Thukydids historieværk - oversigt over indhold
[HFJ]: Skolen har et udvalg af Thukydids historieværk, 'Thukydid', oversat af Holger Friis Johansen i 1963, ca. 2 klassesæt. De stykker, der er medtaget i denne bog, er mærket '[HFJ]'.
En ny oversættelse af Thukydid er i arbejde i det Københavnske filologiske miljø. Foreløbig er 3. bog, oversat af Adam Schwartz, udkommet i tidsskriftet Aigis.
Martin Clarentius Gertz' oversættelse af hele værket fra beg. af 1900-tallet ligger, bog for bog, i pdf-format her på siden (brug links herunder). Gertz' oversættelse kom i tre bind; her er de enkelte bøger af Thukydid dog brudt op som separate filer.
Gertz skrev også en indledning, der stadig er interessant, og mange forklarende noter, der også er meget nyttige. De fleste står under oversættelsen, men nogle er så lange, at de blev samlet bag i hvert af de tre bind som "Anmærkninger" (til 1. - 2. bog, 3 - 5. bog (1. del) og 5. bog (2. del) - 8. bog). I slutningen af bind 3 anbragte Gertz nogle meget detaljerede kort.
Endelig udarbejdede H. H. Lefolii "Tre hjælpemidler" til at få overblik over det store værk - et stikordsindeks og et systematisk indeks, der samler forskellige stikord under en fælles betegnelse, og en historisk oversigt, der følger krigens udvikling efter Gertz' sidetal (desværre ikke efter kapitler). Det tager lidt tid at forstå, hvordan det systematiske indeks fungerer, men så er det også meget nyttigt. Lefolii's arbejde udkom i et fjerde bind sammen med Gertz' oversættelse af Xenophons historieværk, Hellenika 1. bog og 2. bog, der også havde en indledning og anmærkninger.
En samlet oversigt over Gertz' mægtige værk opstillet i hans rækkefølge findes her.
1. bog
|
Oversættelse (Gertz) (pdf)
|
1 |
Indledning: den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta (431 - 404 fvt.) er den største i Grækenlands historie. [HFJ] | 2 - 19 | "Arkæologien". Thukydid gennemgår i hovedtræk Grækenlands historie fra den grå urtid indtil perserkrigene. [HFJ] | 20 - 22 | Overvejelser over historisk metode. Kapitel 22 kaldes "metodekapitlet". [HFJ] | 23 - 88 | optakten til krigen. Interne stridigheder på øen Kerkyra (nuv. Korfu) bringer en konflikt mellem stormagterne Korinth og Athen frem til overfladen. Korinth forelægger sagen for sin allierede Sparta, Grækenlands største militære magt på landjorden. I en stor debat i Sparta tegnes et billede af magtstillingen, og af fordelene og ulemperne ved at indlede krig mod Athen. | 89 - 118 | "Pentekontaetien" ("Halvtredsårsberetningen"). En skildring af, hvordan Athens magt vokser i de 50 år efter perserkrigene. | 119 - 134 | Nye overvejelser (både i Sparta og i Athen) forud for krigen. |
2. bog
|
Oversættelse (Gertz) (pdf)
|
1 - 33 | Krigshandlinger det første år (sommeren 431 fvt.). |
34 - 46 |
Athen begraver sine faldne (vinteren 431/0 fvt.); Perikles holder en berømt gravtale, hvor han bl. a. lovpriser Athens samfundsform [HFJ]. |
47 - 54 |
pest i Athen (429 fvt.) [HFJ]. |
55 - 59 | diverse krigshandlinger. |
60 - 64 |
Perikles" sidste tale, og |
65 (html) |
Thukydids vurdering af Perikles. |
66 - 103 |
videre krigshandlinger (til vinteren 429/8 fvt.). |
3. bog |
Oversættelse (Gertz) (pdf)
Oversættelse (Schwartz) (pdf) |
1 - 50 |
den store bystat Mytilene på øen Lesbos gør oprør mod Athen, nedkæmpes (427 fvt.), og man afholder |
35 - 50 |
en debat, hvor to politikere i Athen argumenterer for (Kleon) og imod (Diodotos) at tilintetgøre Mytilene. Byen reddes i sidste øjeblik (427 fvt.) [HFJ]. |
51 - 68 |
en lignende episode med fastlandsbyen Plataia, som Sparta ødelægger (427 fvt.) [HFJ]. |
69 - 85 (html) |
brutal borgerkrig på øen Kerkyra (Korfu) (427 fvt.) |
86 - 116 |
diverse aktioner. |
4. bog |
Oversættelse (Gertz) (pdf) |
1 - 42 |
Athen erobrer et brohoved i Pylos på Peloponnes, Spartas eget område (425 fvt.). |
43 - 101 |
diverse aktioner. |
101 - 116 |
den spartanske general Brasidas erobrer Amphipolis, Athens vigtige brohoved i det nordlige Grækenland (424 fvt.). |
117 - 134 |
diverse aktioner. |
5. bog |
Oversættelse (1 - 24 (Nikias-freden)) (Gertz) (pdf)
Oversættelse (25 ff.) (Gertz) (pdf)
|
1 - 24 |
Kleon fra Athen og Brasidas fra Sparta dør i kampe ved Amphipolis (422 fvt.), og man indgår en fredsaftale, "Nikiasfreden" (421 fvt.) |
25 - 26 |
Thukydids mening om "freden", også kaldet "det andet forord". |
27 - 83 |
diverse hændelser under Nikias-freden. |
84 - 116 |
"Melierdialogen". Athen hævder overfor øen Melos sin stormagtsstatus ved at tilintetgøre byen (416 fvt.) [HFJ]. |
6. - 7. bog |
Oversættelse (6. bog) (Gertz) (pdf)
Oversættelse (7. bog) (Gertz) (pdf)
|
|
danner en sammenhængende helhed og skildrer, hvordan Athen på Alkibiades' tilskyndelse forsøger at erobre Sicilien. Projektet ender i total fiasko (413 fvt.). Her noteres kun enkelte episoder særskilt:
|
6, 8 - 26
|
debat i Athen om ekspeditionen mod Sicilien mellem Alkibiades (for) og Nikias (imod) [HFJ]. |
6, 27 - 29 |
ødelæggelsen af nogle hellige statuer, Hermes-figurer, i Athen opfattes som dårligt varsel af folk i almindelighed. |
6, 54 - 59 |
Thukydid korrigerer i en ekskurs kort den almindelige opfattelse af Peisistratos og hans sønner, tyranner i Athen i det 6. årh. fvt., og deres mordere, Harmodios og Aristogeiton.
|
7, 80 - 87 |
den athenske hær ved Syrakus må overgive sig [HFJ]. |
8. bog
| Oversættelse (Gertz) (pdf)
|
|
skildrer i en ikke helt færdigredigeret form begivenhederne i årene 413 - 411 fvt.
|
61 - 109
|
oligarkisk oprør og demokratisk reaktion i Athen.
|
|
|
|