Trajan
Romersk kejser, 98 - 117 evt. Fulde navn: Marcus Ulpius Trajanus.
Trajan var født i 53 evt. som søn af en fremtrædende romersk senator; som voksen gjorde han loyalt tjeneste som officer under kejser Domitian rundt omkring i det romerske rige. Han blev konsul i 91 evt. under Domitian, og da Domitian endelig blev styrtet, fortsatte Trajans karriere som general under kejser Nerva; Nerva adopterede ham og gjorde ham derved til sin efterfølger. Konsul igen i 98 evt. overtog han da også uden vanskeligheder pladsen som kejser, da Nerva døde.
Trajans regeringstid var lykkelig; han var vellidt af befolkningen såvel som af den ledende elite. Indenrigspolitisk gennemførte han en politik, der støttede han fattige børn; og der var omfattende byggerier i Rom - en ny havn i Ostia såvel som en udvidelse af Via Appia fra Beneventum til Brundisium i Syditalien. Den meget velbevarede triumfbue i Beneventum blev bygget i denne forbindelse.
Trajans særdeles positive forhold til den politiske elite fremgår tydeligt af de breve, han og Plinius den yngre vekslede med hinanden, mens Plinius var administrator af provinsen Bithynien (nordlige Tyrkiet); blandt disse breve findes f. eks. en tidlig stillingtagen til, hvordan de religiøse fanatikere, der kalder sig selv kristne, skal behandles. Både i denne sammenhæng og i andre sager, Plinius forelægger kejseren, viser Trajan sig som en dygtig administrator, human og fuld af omtanke. Plinius holdt også i 101 evt. en stor lovtale til Trajan på hele senatets vegne, og der er vitterlig ingen ende på, hvor gode ord Plinius kan finde på at bruge om Trajan.
Trajan havde startet sin karriere som officer især ved grænsen til Germanien; som 'kronprins' fik han titlen Germanicus, som så mange havde haft før ham - uden dog at have gennemført større felttog mod germanerne.
Som kejser erobrede han derimod i årene 101 - 106 evt. Dacien, der lå, hvor nu Rumænien ligger, og gjorde området til romersk provins. Trajansøjlen blev rejst for at hylde de daciske felttog; han fik i den forbindelse titlen Dacicus.
Endelig gennemførte Trajan fra 114 - 116 evt. et stort felttog mod partherne, Roms gamle ærkefjende i øst. Det lykkedes Trajan at erobre hele Mesopotamien (det nuværende Irak), og han lod sig titulere Parthicus, men sandheden var en anden, og erobringerne gik hurtigt tabt igen.
Denne fiasko fik dog ikke indflydelse på hans efterdømme; Trajan forblev en af de mest positivt vurderede kejsere overhovedet, og hans regeringstid er da også begyndelsen til det gyldne århundrede i romerrigets historie, man kalder 'adoptivkejsernes århundrede'. Trajan synes dog ikke at have adopteret sin efterfølger, Hadrian, før sin død (8. 8. 117 evt.); denne adoption blev først offentliggjort dagen efter, og der var vedholdende rygter om, at adoptionen var et falsum, måske sat i scene af Trajans ellers afholdte hustru, Plotina.
Hovedkilden til Trajans regeringstid er Cassius Dio bog 68 (desværre ikke oversat til dansk); derudover Plinius' Panegyrik (hyldesttale) og breve, foruden Trajansøjlen og triumfbuen i Beneventum.
Litteratur
Plinius' breve, oversat af Gunnar Andersen, Kbh. 1966, ss. 319 ff.
|