VATIKANSØRGERMALEREN
Vatikansørgermaleren er et navn, man har givet til en vasemaler, der levede i Athen i anden halvdel af det 6. århundrede fvt. Mange vasemalere skrev deres navn på deres vaser, for at folk skulle vide, hvem der havde lavet vasen, men ’vatikansørgermaleren’ gjorde ikke; så man har måttet finde på et navn til ham i moderne tid. Navnet har han fået fra den berømteste vase, han har malet – den, der vises billeder af på denne side. Den står i Vatikanmuseerne i Rom, og den viser en kvinde, der sørger – derfor ’vatikansørgermaleren’.Vasen er malet i ’sortfigurstil’ – billedfeltets baggrund er rød, og de mandlige figurer er sorte på den røde baggrund; kvindernes hud er malet hvid. Detaljerne i mandskroppens former osv. er ridset ind på den sorte flade, så de fremstår i røde farver på kroppens sorte baggrund; kvindernes træk er malet sorte. På den tid, hvor vatikansørgermaleren arbejder, er mulighederne for at udvikle denne teknik ved at være udtømte, og man står umiddelbart før opfindelsen af en ny teknik, ’rødfigursteknikken’. Sammen med Exekias er ’vatikansørgeren’ en af de sidste store mestre i sortfigursteknikken. Vasen her er fra 530-520 fvt.
Vasen er en amfora, en slags vase, der ofte blev brugt til opbevaring af olivenolie eller vin, selvom de naturligvis ofte har været så fint udsmykkede (og dyre), at de i praksis ikke er blevet brugt til den slags. Den er 44 cm. høj.
Forsiden af vasen ses her til højre. Klik på billedet for at få den at se i stor størrelse.
Du kan komme tæt på billedfeltet også (klik her eller her).
Billedfeltet på forsiden viser en kvinde, der står og sørger over en død mand med skæg. Manden er nøgen, og hans muskler er antydet med streger på den sorte krop. Han harværet en kriger, hans våben står til venstre på billedet. Kvinden står inde i en lille lund af træer, plataner og figen-træer, og slår sig på hovedet af sorg. Kvindens sorg er tydeligvis det centrale, hun er anbragt nøjagtigt midt i billedfeltet, mens manden og hans våben er fordelt på siderne. Billedet er ikke helt realistisk, selvom det ved første blik ser meget sådan ud: træstammen bag kvindens hoved går foran mandens ben.
Formentlig forestiller billedet gudinden Eos (Morgenrøden), der klager over sin søn Memnon, der blev dræbt i den trojanske krig.
Bagsiden af vasen ses til højre. Klik på billedet for at få den at se i stor størrelse. Du kan komme helt tæt på billedfeltet også.
Billedfeltet på bagsiden viser en kvinde, der møder en kriger med sværd i hånd (til venstre), mens en anden kriger, halvnøgen, flygter mod højre. Kvinden er klædt i en brun dragt med et sort slør med blomsterudsmykning over, sløret er ført op over hovedet, men i det øjeblik, kvinden møder krigeren, lader hun sløret glide bort fra ansigtet, og krigeren synes at lade sit sværd synke. Bag den fremstormende kriger står, mere rolig, en ung mand og kigger på.
Teknisk er bagsiden knap så fin som forsiden; men muskulaturen i mændene er igen antydet i streger på den sorte baggrund. Den flygtende krigers overkrop er underligt fortegnet; stregerne er ligesom overdrevet. Måske forsøger tegneren at antyde en 45 graders vinkel på overkroppen (ellers kender sortfigursvaser kun til to synsvinkler på et legeme: lige forfra eller lige fra siden). Men i så fald er der tale om et meget tidligt eksperiment; det er først en 40-50 år senere, malerne for alvor prøver sig frem med de nye vinkler.
Scenen er formentlig det øjeblik, hvor Menelaos møder Helena inde i Troja; den flygtende mand kunne passende være Paris. Menelaos havde til hensigt at dræbe sin utro hustru, men ved synet af Helenas skønhed opgav han sit forehavende og lod hende leve. Senere levede de lykkeligt sammen som konge og dronning i Sparta (som man ser i 3. og 4. sang af Odysseen).
Vasen er også medtaget på en hjemmeside, der viser noget af vatikanmuseernes indhold. Klik her, hvis du gerne vil se den side (selve vatikansørgervasen er førstet stykke nede på siden).
