Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside

VERGIL: AENEIDEN

RESUME (udviklet efter Johannes Loft).

1. Emnet for digtet: helten Æneas' farefulde rejse over havet fra det faldne Troja til Italien, hvor han under voldsomme kampe grundlægger en by, der bliver stammoder til Rom (1). Juno er Carthago bevågen; hun hader Troja og de fra Troja undslupne troere, som nu under Æneas' førerskab er sejlet ud fra Sicilien for at nå til Latium (12). Juno opsøger Æolus og får ham til at rejse en storm (34); men Neptun standser stormen (124), og Æneas og hans folk går i land på Afrikas kyst (157). Venus går i forbøn for troerne hos Jupiter, som forudsiger hende Roms kommende storhed (223). Æneas træffer Venus, som i en jægerpiges skikkelse fortæller ham, hvor han er (305). Æneas går til Carthago (418), hvor Dido med følge modtager strandede troere med venlighed (494). Æneas giver sig til kende (579) og der holdes en fest om aftenen hos Dido (637).

2. Æneas indvilliger i at fortælle om Trojas fald (1). Han fortæller om den trojanske hest (13), om Sinon (57), om Laokoons død (199), og om, hvordan hesten slæbtes ind i byen (234). Grækernes flåde vender tilbage (254), der kæmpes i gaderne (298), kongsgården falder (431), og Priamos dør (506). Guderne bryder derefter Troja ned (588), og Æneas forbereder sin families flugt (632); under flugten forsvinder hans hustru, Creusa (743).

3. Troerne under Æneas' ledelse rejser fra Troja (1), og når til Thrakien, hvor de møder Polydorus (13), til Delos (73), til Kreta (121), til Strofaderne (207), Leukata (270), Buthrotum, hvor de møder Helenus og Andromakhe, (294) og Keraunia (506), før de øjner Italien (521). De kommer forbi Skylla og Kharybdis (548) og kyklopernes land (570), før de når til Drepanon, hvor Æneas' far Anchises dør (707).

4. Dido er blevet (ulykkeligt) forelsket i Æneas (1); og nu lægger Juno og Venus planer op (90). Æneas og Dido tager på jagt, og gemmer sig for et stormvejr i en hule, hvor en slags mystisk bryllup udspænder sig (129). Rygtet om dette løber, og Jarbas, en nabokonge, bliver vred (173). Juppiter hører dennes bøn og sender Mercur afsted med ordre til Æneas om at sejle videre (222). Dido bliver rasende, da hun opdager det (296). Afrejsen forberedes (393), og Dido bliver fortvivlet (450). Trojanerne rejser (553), og Dido begår selvmord (642).

5. Æneas sejler til Sicilien (1), hvor Acestes tager imod dem. Man afholde sportslege til ære for den døde Anchises (35): kaproning (104), kapløb (286), boksning (362), bueskydning (485), og en særlig troisk rytterleg (545). Kvinderne forledes af Iris til at sætte ild de de troiske skibe, men Juppiter slukker branden (604). Byen Acesta grundlægges (700), og trojanerne rejser videre (762). På sejladsen falder styrmanden Palinurus i havet og drukner (827).

6. Trojanerne ankommer til Cumæ (1), og Æneas opsøger Apollo-templet der (14). Her finder han Sibyllens grotte og beder hende om hjælp til at komme levende til underverdenen (41). I mellemtiden er Misenus fundet død (156). Æneas følger Sibyllens instrukser og finder en guldgren, der giver adgang til underverdenen (185).. Præstinden ofrer (237), og man begynder vandringen ned til underverdenen (262). Man sejles over af Charon (295) og kommer forbi Cerberus (417). Her findes de døde småbørn (426) og selvmorderne (434). I 'Kummerens land' møder Æneas Dido (440). Æneas ser de døde helte (ikke mindst Deifobus) (477) og den store borg, hvor misdæderne holdes fangne (548). De når til en port, hvor guldgrenen lægges (628), og finder her de saliges land (637), hvor også Anchises er (677). Denne viser i sjælene ved Lethes flod kommende slægters romere (752). Æneas og Sibyllen går ud igen til stranden (893).

7. Ude igen begraver trojanerne Cajeta (1) og sejler forbi Kirkes ø til Tiberens udløb (5). Her fortælles om den lokale kong Latinus og hans datter Lavinia, der skal giftes bort til en fremmed (37). Trojanerne indtager et måltid og får et gunstigt varsel (de spiser deres borde) (107). Æneas sender 100 sendebud til Latinus, der tager godt imod dem og i Æneas ser den mand, Lavinia skal giftes med (160). Juno sender Alecto ud for at forpurre freden (286), og Amata (Latinus' hustru) bliver rasende (341). Lavinias hidtidige trolovede, Turnus, vækkes op (406). En trojaner skyder en hellig hjort (475), og kampe bryder ud (535). De latinske stridskræfter opregnes (641).

8. I trojanernes nye by Laurentum har man travlt (1), men i drømme ser Æneas flodguden Tiber tale til sig om en mulig allieret højere oppe ad floden (26). Æneas sejler op ad Tiberen (90), og træffer netop ind i Hercules-festen i byen Pallanteum (102). Her får han Cacus-myten fortalt (184), og bliver gæst hos Euander (306). Venus beder Vulcanus om nye våben til Æneas (370); mens disse smedes, forhandler Æneas med Euander om hjælp (454); han får den, sammen med andre store styrker, og krigerne bryder op (554). Venus giver Æneas våbnene (597), og især skjoldet beskrives grundigt: på det er fremstillet Roms fremtid (626).

9. Iris opmuntrer Turnus til kamp (1); latinerne står forand troernes nye borg (25). Flåden trues og forvandles til havgudinder (69). Der holdes nattevagt (159), og to troere, Nisus og Euryalus, forsøger at få kontakt til Æneas, men omkommer (176). Nye kampe (503), tårnet falder (530), og Ascanius øver sin første krigsdåd (590). Bitias og Pandarus lukker porten op (672), og Turnus kommer ind i byen (756).

10. Guderne holder rådslagning (1), mens kampen raser udenfor troernes lejr (118). Æneas kommer sejlende sammen med hjælpen fra Euander (147). Skibene regnes op (163). Man sejler, og møder havgudinderne (215). Flåden når frem (258), og man går i land (287). Euanders søn Pallas kæmper sin sidste kamp (445); og Æneas rykker ham til undsætning (510). Juno og Juppiter taler sammen (606), og Juno lokker Turnus væk fra slaget (633). Mezentius' sidste kamp (689).

11. Æneas opstiller et trofæ over Mezentius (1), og man sender Pallas hjem til begravelse (29). Latinerne beder om våbenhvile (100); man sørger i Pallanteum (139), og de faldne begraves overalt (182). I Laurentum lægger man råd op (213). Æneas rykker frem (445); Camillas historie fortælles (532). Camilla kæmper sin sidste kamp (597). Der opstår forvirring blandt latinerne (868).

12. Turnus beslutter sig til tvekamp (1). Man forbereder tvekampen (113). Juno taler med Jutuma (134). Man aflægger ed på kampens betingelser (161), men eden brydes (216), og nye kampe bryder ud (270). Æneas såres (311), og Turnus behersker kamppladsen (324). Æneas bliver mirakuløst helbredt (384) og vender sig mod byen (554). Amata begår selvmord (593), og Turnus iler ind til byen (614). Tvekampen genoptages (696), Turnus flygter og forfølges (746). Jupiter og Juno kommer endeligt overens (791), og Turnus falder (843).

Sidst revideret 29. 12. 2009