VERGIL

Én historie rager op over alle andre historier i romersk litteratur. Det er historien om, hvordan en pligtopfyldende - men ikke ligefrem selvsikker - mand reddede stumperne af sin familie ud af det brændende Troja, samlede en lille gruppe andre flygtninge og sejlede mod vest, for at finde nyt land, fandt det i Italien, ved floden Tiberen, og - under voldsomme kampe - fik bofæste på stedet. Hele historien fortalt i skyggen af det faktum, at det var fra ham, det store Rom skulle udvikle sig og blive verdens hersker.

Manden hed Æneas, og historien om ham hed Æneiden. Den digter, der fortalte historien, var Publius Vergilius Maro, og med dette mesterværk af en fortælling skulle Vergil blive fikspunkt ikke bare i den romerske, men også i høj grad i hele den europæiske litteratur. Næst efter Homer har han haft den største indflydelse af alle antikke digtere på moderne litteratur.

Vergil blev født 15. oktober i år 70 fvt. og døde 20. september 19 fvt. Han var født på en gård ved Mantua i Norditalien, men under de voldsomme omvæltninger efter borgerkrigene, der fulgte Caesars død, blev hans gård eksproprieret, og kun en personlig indgriben fra Octavian, Caesars arving, der senere kom til at hedde Augustus, gjorde, at han kunne få den igen. Sådan fortæller i hvert fald nogle ret sene kilder, og passager i Vergils tidlige værker kunne måske hentyde til netop denne hændelse; det er ret usikkert. Sikkert er det derimod, at Vergil hele sit produktive liv derefter forblev en trofast støtte for Augustus; valget af Aeneas som hovedperson i det store digt, Vergil arbejdede på i de sidste ti år af sit liv viser det også: gennem sin søn Iulus mente man, at Aeneas var stamfader til slægten Iulius, som Augustus var blevet adopteret ind i af Caesar. Vergil blev også en central figur i kredsen omkring Maecenas, en af Augustus nærmeste venner.

Han havde allerede haft en lang løbebane som digter, da han omkring år 30 fvt. begyndte at skrive det store digt om Aeneas. Først havde han skrevet forskellige former for digte, der muligvis er nogle bevaret af i samlingen Katalepton, så havde han i begyndelsen af 30'erne fvt. skrevet ti bukoliske digte, dvs. korte digte der handler om det 'simple' liv på landet, stærkt inspireret af den græske digter Theokrit, der havde 'opfundet' genren. Dernæst havde han skrevet et 'læredigt' om landbrug, Georgica, i fire sange; ganske vist kan man ikke godt lære landbrug af det, men det hylder livet på landet og selve Italiens landskab i højstemte toner. Her er Vergil inspireret af Hesiod og andre græske digtere, der også havde skrevet læredigte, foruden af Lukrets.

Først derefter giver Vergil sig i kast med Aeneiden. Aeneiden er et komplekst værk, der viser sin 'helt', Aeneas, i en lang række vanskelige situationer, han ikke altid klarer lige elegant, men altid fyldt af en sans for det rigtige og det, der kræves af ham, der berettiger hans tilnavn pius, den 'pligtopfyldende'. Alt, hvad Aeneas foretager sig, er i et eller andet omfang styret fra guddommelig side, og det er ikke alt, der forlanges af ham, han er lige glad for at udføre. Men hans rolle er verdenshistorisk: han skal bringe Iulus til Italien, så hans efterkommere kan grundlægge Rom, der så kan vokse sig stort og blive verdens hersker. Flere gange i digtet ses denne fremtid, ikke mindst i slutningerne af sjette og ottende sang; allerede i begyndelsen af første meddeler Juppiter, gudernes konge, at det er sådan, det skal være.

Aeneiden er således et værk om verdenshistorien, om hvordan orden blev til i verden - men også om de menneskelige omkostninger ved en sådan mission. Den psykologiske forståelse, Vergil viser, er da også hans store forbillede Homer klart overlegen; til gengæld er Homers digte nok mere levende og underholdende. Både Homers Iliade og Odyssé har tjent Vergil som forbillede - de første seks sange af Aeneiden, hvor Aeneas sejler fra Troja til Italien, forholder sig til Odysseen; de sidste seks, hvor han må kæmpe sig til en plads i Italien, til Iliaden. Hvad psykologisk indsigt angår, har Vergil ladet sig inspirere af Apollonios fra Rhodos og hans digt om Jason og argonauternes togt for at hente det gyldne skind - og Medea - i Kolkhis. Vergil forholder sig således i sit værk til både tidlig og sen græsk digtning - Homer og Hesiod er fra omkring 700 fvt.; Theokrit og Apollonios fra midten af 200-tallet fvt.

Vergils Aeneide er oversat udmærket til dansk af Otto Steen Drue, og værket skal læses, forstås og nydes i sin egen ret - det er så vigtigt i europæsk litteraturhistorie, at man ganske enkelt skal læse det. Og det er besværet værd.

Litteratur

Foss, Otto: Vergil, København 1965.
Lindahl, Sven: Vergil og Horats. Poetiske og politiske strukurer i augustæisk digtning, SSOF 335, København 2000.
Schiebe, Marianne: Vergil og Tityrus. En studie i selvbiografisk læsning af Bucolica, SSOF 332, København 1998.

Elektronisk

Bjørn Paarmann: Poetik og Politik. En analyse af Vergils rolle som digter og hans forhold til Augustus og et forsøg på en forklaring af Georgika IV, Aigis 2001, 1.

Gloser til udvalgte passager i Vergils værker

Aeneiden, 4, 219 - 278	Da Aeneas bliver for længe i Karthago, sender Juppiter Mercurius til ham for at kommandere ham videre.
Aeneiden, 4, 279 - 396	Aeneas fortæller Dido, at han må rejse - og hun tager det ikke nådigt op.
Aeneiden, 8, 184 - 305	Aeneas kommer endelig til det sted, hvor Rom siden skal ligge, møder kong Euander og hører historien om uhyret Cacus og dets skæbne for Hercules' hænder.
Aeneiden, 8, 306 - 369	Aeneas går sammen med kong Euander igennem det, der skal blive til Rom, og det, han ser, kontrasteres med det, man kunne se på Vergils tid.