Apollon - gud for spådom og kunst
 Apollon er måske den gud, vi møder oftest i græsk litteratur og kunst, og romerne overtog ham med fornøjelse, da den tid kom - de havde ikke noget tilsvarende, og han beholdt derfor sit navn på latin.
Måske kan man sige, at Apollon er gud for det, man ikke selv ved og ikke selv kan. Han er derfor gud for spådomskunst og for musik og litteratur og desuden for lægekunst - og derfor for sygdom, Apollon er også pestens gud. Musik og litteratur varetages i praksis af muserne, som han er leder for, og lægekunsten er uddelegeret til hans søn Asklepios.
Hans kendetegn er ungdom - der findes ingen Apollon med skæg, og han har altid langt hår, som unge mænd har det. Han er en stor bueskytte og ses ofte med bue og pil; men som den musiske og digteriske kunsts gud har han også ofte en lyre i hånden. Som kunst-gud optræder han ofte som musernes leder. I sin funktion som spådomsgud har han ikke særlige kendetegn. Laurbærtræet er Apollons særlige træ. Hans særlige sang hedder paian.
Apollon har mange tilnavne. De vigtigste er Phoibos (i sen tid ofte om Apollon som en slags solgud), Loxias ('den skæve', måske en henvisning til det vanskelige ved at forstå spådomme), Delios (bet.: fra Delos), Kynthios (fra Kynthos, en høj på Delos), Pythios (fra Delfi), Lykios (fra Lykien, eller 'Ulve-'), Hekatebolos ('Fjerntrammeren'), Hekaergos ('Fjernvirker'; disse to navne naturligvis, fordi han er bueskytte), Musagetes ('Musernes leder'), og Epikourios ('Hjælperen', som lægegud).
Der var helligdomme for ham i alle græske byer, men hans hovedhelligdom er uden tvivl Delfi, hvor han er spådomsgud. Men helligdommen på Delos, Apollons fødeø, er også meget vigtig. I Lilleasien findes store (spådoms)helligdomme i Didyma og Klaros.
De vigtigste religiøse fester for Apollon er Hyakinthia, Karneia og Daphnephoria. Hyakinthia og Karneia fejredes mest i det vestlige Grækenland, hvor de dorisk-talende boede; Daphnephoria er en kult i Theben. Alle disse religiøse begivenheder minder om vegetations-fester - jordens frugtbarhed er i centrum. Det er lidt mærkeligt, siden der ellers ikke er meget ved Apollon, der forbinder ham med frugtbarhed - det er Demeters og Dionysos' gebet.
Apollon er søn af Zeus og Leto, en noget farveløs gudinde. Apollon står Zeus meget nær, og han har også fået plads midt på vestgavlen på Zeustemplet i Olympia. Han er tvilling til jagtgudinden Artemis. Letos fødsel var vanskelig, Zeus' kone Hera gjorde, hvad hun kunne for at forhindre den. Intet sted turde tillade Leto at føde dér, med undtagelse af den ganske lille ø Delos; og Hera forbød fødselsgudinden at hjælpe hende. Til sidst kom hun dog til hjælp, og tvillingerne blev født (se Homers hymne til Apollon). Men Hera så alle dage skævt til de to.
Der er et utal af myter om Apollon - både historier, hvor han selv spiller en hovedrolle, og historier, hvor han optræder som kontrollerende baggrundsfigur.
Siden er i arbejde
Til gudesiden
|