Hephaistos - smedeguden
Smedeguden Hephaistos havde ikke nogen udbredt kult i Grækenland. Han dyrkes navnlig i Athen og på øen Lemnos i Ægæerhavet (kort), og ellers er hans kult bedst kendt inde i det nuværende Tyrkiet. I praktisk religion er han altså en fremmed i det meste af Grækenland.
Lemnos' geologi var i oldtiden præget af gasudslip fra den vulkanske klippe; der opstod undertiden spontane flammer på klippesiderne. Øen var derfor et naturligt hjemsted for en gud, der havde med ilden at gøre - og det havde Hephaistos formentlig allerede, før han blev smedegud.
Lemnos var endnu indtil klassisk tid (indtil ca. 450 fvt.) befolket af mennesker, der ikke talte græsk. Derefter tages øen over af kolonister fra Athen, og øen forbliver under Athens herredømme resten af antikken.
Det er i Athen, man finder den største kult af Hephaistos. Han har et tempel på agora i Athen, hvor han dyrkes sammen med Athene; området, templet ligger i, var i antikken centrum for Athens smede. Templet blev bygget ca. 450 fvt. og var indviet også til Athene.
Der var to fester for Hephaistos i Athen i løbet af året. Den ene, Hephaisteia, ved man ikke hvornår fandt sted; men den var årlig og involverede et fakkelvæddeløb - en passende handling for en gud, der var forbundet med ilden. Den anden, Khalkeia, 'Bronze-festen', fandt sted sidst på efteråret og indeholdt - blandt andet - den rituelle begyndelse til vævningen af den nye klædning til Athene, der skulle bringes op til hende den følgende sommer, ved Panathenæerfesten.
Faktisk var forholdet mellem Athene og Hephaistos bemærkelsesværdigt godt, når man betænker, at Hephaistos engang havde forsøgt at voldtage Athene. Det lykkedes naturligvis ikke, men hans sæd faldt til jorden og befrugtede den, så den senere fødte Erikhthonios, der var athenernes mytiske stamfader.
Men forinden havde Hephaistos dog været involveret i Athenes fødsel - det var ham, der med sin smedehammer slog hul på Zeus' hovede, så Athene kunne komme ud. Denne scene findes på mange vasebilleder, f. eks. en i Berlin; det blev et meget populært motiv - ikke mindst, hvis man kunne skildre, hvordan Hephaistos løber sin vej, efter han har slået Zeus for panden - måske lidt nervøs for den straf, Zeus kunne finde på at give ham.
Også de homeriske digte bruger Hephaistos temmelig meget. Den berømteste scene er formentlig den fra 18. sang af Iliaden, hvor Hephaistos smeder nye våben til den store græske helt Akhilleus; det er Akhilleus' mor, Thetis, der henter dem til ham - og det ses både på vasebilledet øverst (fra en vase i Berlin) og f. eks. på det vægmaleri fra Pompei, der ses her ved siden af. Stemningen i de to billeder er ret forskellig.
Hephaistos er i myterne søn af Hera; hans far kan være forskellige, også Zeus, eller endda ingen. Han er krøbling, halt på det ene ben; det er han blevet ved at blive kastet ud fra Olympen, enten af Zeus fordi han var uopdragen - eller af Hera, fordi hun ikke var tilfreds med, hvordan han var, da han blev født. Begge versioner findes i Iliaden, den første i 1. sang vv. 590 ff., den anden i 18. sang, vv. 395 ff. I den første version falder han ned på Lemnos - hvor han jo blev dyrket meget; i den anden falder han i havet og bliver plejet af Thetis - der altså har en tjeneste til gode, da Akhilleus får brug for våben.