Hermes - gudernes sendebud
Hermes vigtigste rolle blandt guderne er at bringe informationer eller genstande (evt. levende væsender) fra ét sted til et andet. Men han er også gud for velstand - og selvfølgelig for handel (og for tyveri og svindel ...). Han er også hyrdegud. Sidst men ikke mindst fører han de døde til underverdenen.
Han er søn af Zeus og Maia, en ellers ret ukendt gudinde. De fleste myter, hvor han spiller en selvstændig rolle, handler om hans barndom - Hermes (og ikke Apollon, musikkens gud) opfandt lyren (og senere Panfløjten); men lyren måtte han aflevere til Apollon, fordi han havde prøvet at stjæle Apollons kvæg. Alt dette fortælles i Homers hymne til ham ...
En af de vigtigste opgaver, Hermes nogensinde fik, var formentlig at bringe den nyfødte Dionysos i sikkerhed for Hera, der var meget jaloux over, at Zeus havde fået dette udenomsægteskabelige barn. Heras jalousi ligger også bag den begivenhed, der gavn Hermes navnet Argos-dræberen. Men også, da Herakles skal bringes op til Olympen, fører han følget afsted  (se et stort blandingskar ('kratér') på Nationalmuseet i København); og det gælder naturligvis ikke mindst, da de tre gudinder, der strides om det gyldne æble, Hera, Athene og Afrodite skal føres frem for deres dommer, Paris.
Et særtilfælde af denne rolle som vejviser er det selvfølgelig, at Hermes fører de døde til underverdenen. Det er meget hyppigt skildret på de små vaser, 'lekyther', man stillede på de dødes grave med små ofre til dem (se f. eks. én fra ca. 440 fvt. i München ved at klikke på billedet til venstre).
Man dyrkede Hermes overalt i Grækenland - det giver næsten sig selv. Men han var særlig populær på Peloponnes, hvor han også har sit hellige bjerg Kyllene). Han har normalt ikke store templer, men dyrkes under mere beskedne former - den mest beskedne af dem alle ved ethvert hus' dør, hvor der står en lille buste af ham, en 'herme' - normalt udstyret med en noget overdimensioneret penis. Almindelige grækere tog denne lille gudestatue meget alvorligt - en af Athens største interne kriser kom, fordi nogen havde turet byen rundt og lavet hærværk på hermerne (det kom til en retssag: 'Hermakopideprocessen').
Som sine særlige kendetegn har Hermes først og fremmest sin 'kerykeion' eller 'caduceus' - en herold-stav (en herold er et sendebud eller en opråber). Men siden han i kraft af sin funktion også rejser meget, bærer han normalt også en 'petasos' eller 'pilos', en (som regel bred) rejsehat. Endelig har han ofte vinger, enten på hatten eller på sine rejsestøvler eller sandaler. Før ca. 400 fvt. fremstilles han også ofte med skæg; men kunstnerne fra 400 og senere ser ham som en yngre mand og lader ham være skægløs.
To gode eksempler på fremstillinger af Hermes fra senere tid er en statue, der viser ham i færd med at binde en sandal op, mens han opmærksomt lytter til nogen, der taler til ham; og en anden, der viser ham siddende i egne tanker - måske efter veludført sendelse, måske i tanker over, hvad det dog er, der sker i denne verden ...
Hermes er ellers lidt af en spasmager; han er ikke rigtig givet til dybsindighed. Grækerne kunne lide ham - han var en meget menneskelig gud.
|