Poseidon - havets gud

I sin funktion som havgud har han ikke egentlige tilnavne - ordet Pelagaios betyder bare Hav- og er ikke noget rigtigt tilnavn; som hestegud kaldes han Hippios og som jordskælvsgud Asphalaios ('den faststående'). Homer kalder ham også Ennosikhthon og Ennosigaios; det betyder 'jordryster'.

I billedkunsten kan han kendes på, at han er bevæbnet med en trefork. Han er altid en ældre mand med skæg. Ikke sjældent har han en fisk i hånden, eller der er fisk omkring ham.

Poseidon er en af Kronos' og Rheas sønner; han er derfor bror til Zeus og Hades og til Demeter og Hera. Han nyder stor respekt blandt de andre guder, og når Zeus er væk, varetager han ofte funktionen som den ansvarlige gud.

Han har også selv børn. Den berømteste er Theseus, den mytiske konge af Athen, der besejrede Minotauros i labyrinthen på Knossos på Kreta. Andre er Aiolos og Boiotos, der er stamfædre til hhv. den aioliske og den boiotiske befolkning i Grækenland.

Han bor på havets bund og har sit eget mægtige hof dernede; hans kone hedder Amphitrite. Der er en vrimmel af havguder omkring ham - den berømteste er vel Thetis, Akhilleus' mor; men andre vigtige havguder er f. eks. Triton og Nereus. De er naturligvis ikke så mægtige som ham.

Rigtig mange af hans helligdomme ligger naturligvis ved vandet. Et af de mest imponerende steder er Sunion på sydspidsen af Attika, hvor Athen ligger.

Andre berømte helligdomme for Poseidon er Isthmen, hvor man hvert andet år afholdt de isthmiske lege, og som blev centrum for en fællesgræsk organisation, hvor grækerne kunne diskutere, hvad de kunne gøre i fællesskab, når store farer truede. Den trådte første gang sammen, da perserkongen Xerxes i 480 fvt. truede Grækenland som helhed. Senere blev den brugt af de makedonske konger Philip II og hans søn Alexander den Store - men mere som et middel til at kontrollere grækerne.

Ved Artemision skabte man som følge af den storm, der i 480 fvt. knuste den persiske flåde, der kom for at angribe grækerne, en helligdom for Poseidon Soter ('Frelseren'). Fordi det viser, at græsk religion fortsatte med at udvikle sig ogå i historisk tid, er det værd at citere, hvad historikeren Herodot siger (VII 192):

Allerede dagen efter at stormen var brudt løs, var de hellenske udkigsposter ilet ned fra deres station på Euboias højdedrag og havde rapporteret alt, hvad der var sket under stormen med de persiske skibe. Og da hellenerne havde hørt dette, bad de til Poseidon Frelseren og udgød drikofre og satte straks kursen mod Artemision i forventning om, at de kun ville komme ud for nogle få persiske skibe. De lagde sig så atter for anker dér, men endnu den dag i dag påkalder de Poseidon som Frelseren.

Men han har også kultsteder inde i landet - dels er han også gud for ferskt vand, dels er han jo gud for jordskælv. Ikke mindst som hestegud dyrkes han inde i landet i Arkadien. Når han dyrkes inde i landet, sker det tit parret med Demeter, som han ellers ikke har meget til fælles med.

Poseidon er blandt de rigtig gamle græske guder, også historisk. Han er nok den gud, der omtales mest i Linear B-tavlerne, man har fundet i bl. a. Pylos, der er fra ca. 1200 fvt., og Pylos var også senere et af Poseidons yndlingssteder. I de homeriske digte (fra ca. 700 fvt.) finder man netop kong Nestor af Pylos i færd med at ofre til Poseidon på stranden, da Odysseus' søn Telemakhos kommer for at besøge ham (i 3. sang af Odysseen).

Netop med Odysseus har Poseidon et opgør, der skal ordnes. Det er Poseidons skyld, at Odysseus er så længe som ti år om at vende tilbage til sin hjemø Ithaka efter, at krigen ved Troja er forbi. Han er også far til en af de største prøvelser, Odysseus kommer ud for: kyklopen Polyphemos i 9. sang af Odysseen. Poseidon er også en af de guder, der er imod trojanerne; det fortælles nemlig, at kong Laomedon af Troja havde forsøgt at snyde ham for den løn, han havde fortjent for sammen med Apollon at bygge Trojas mure. Men Poseidon spiller faktisk ikke den store hovedrolle i de græske myter - han er mest en biperson, som optræder, når noget med havet er involveret.

Myten om, hvordan Poseidon og Athene kæmpede om retten til Athen, kan man se på siden om Athene. Her tabte Poseidon - men han var elsket mange steder i de græsktalende områder. Pylos var ikke det eneste sted med særlig forbindelse til Poseidon. Udover de rene kultsteder (se ovenfor) var der mange byer, der var opkaldt efter Poseidon - f. eks. Poteidaia i Nordgrækenland, eller Poseidonia (latin: Paestum) i Syditalien. Mønten til venstre er fra Poseidonia/Paestum og viser Poseidon i sin angrebsposition - alle andre i Syditalien har vidst, hvem de var oppe mod, når de så dén mønt. At våbnet måske ikke har været så effektivt, når det skal bag om hovedet, har åbenbart ikke generet møntmesteren ....