Græsk er et meget flekteret sprog - et sprog med mange bøjninger. Navnlig verberne (udsagnsordene) er meget komplicerede; substantiverne (navneordene) og adjektiverne (tillægsordene) bøjes næsten ens, og kun få pronomener har en speciel bøjning i forhold til adjektiverne. Det er ret let at få styr på disse tre ordklasser. De andre ordklasser (præpositioner, adverbier, konjunktioner) bøjes ikke.

Der bruges en del speciel terminologi til at beskrive formerne af ord. Fagtermerne forklares i den listen morfologiske grundbegreber.

Til oversiden