Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Græsk er et indoeuropæisk sprog; hvornår det skilte sig ud fra andre sprog i et sådant omfang, at andre end græsktalende ikke længere kunne forstå det, er der ingen, der ved. Vi ved naturligvis ikke noget om sproget, de talte, f&slash;r de begyndte at skrive. Det gjorde de til gengæld hele to gange. I historisk tid havde grækerne et alfabet (opkaldt efter de første to bogstaver, det har), de havde overtaget fra fønikerne. Det fik de omkring 800 fvt.; senere gav de det videre til romerne - som senere gav deres videre til os. Vi danskere skriver med de samme bogstaver, som romerne gjorde for over 2000 år siden. Alfabeter er relativt simple skriftsystemer; de er svære at opfinde, men lette at bruge, og de bevæger sig let fra kultur til kultur. Netop det faktum, at de er lette at bruge, betyder, at de breder sig vidt ud i befolkningen, og i langt de fleste tilfælde får det efterhånden meget stor betydning for samfundets udvikling. Allerede tidligt begyndte man i Grækenland at lade den gældende ret hugge ind på indskrifter, så alle kunne se, hvad de havde ret til - og mange har altså kunnet læse. Når selv relativt fattige mennesker begynder at kunne kræve deres ret, fordi de kender retten, ændrer samfundet sig. Efterhånden blev alle politiske forhold nedfældet på skrift og arkiveret i store arkiver, og digtere, tænkere og historikere begyndte at skrive. Ikke alene betød det, at vi i vore dage kan læse, hvad de havde at fortælle, men de kunne også langt mere effektivt gøre sig gældende overalt, hvor man talte græsk - Grækenland blev et meget mere samlet hele, fordi grækerne kunne skrive. I antikken kendte man kun store bogstaver, man skilte ikke ordene fra hinanden og satte kun meget sjældent tegn, som vi sætter punktum og komma. Den slags - ret smarte - ting kom først efterhånden til, og små bogstaver opfandt man, da skrivematerialet blev rigtig dyrt omkring år 800 evt., samtidig med at interessen for at eje bøger steg. Samtidig med de små bogstaver blev det også almindeligt at sætte mange accenter på græsk. De første flere tusind år blev alt skrevet i hånden, men det varede ikke længe efter opfindelsen af bogtrykkunsten (1450'erne), før man begyndte at trykke græske bøger også. Og det varede heller ikke længe efter opfindelsen af den personlige computer, før man udviklede græske skrifttyper. Teknologisk er selv det antikke græske fulgt med udviklingen, og det er selvfølgelig også muligt at skrive det antikke græsk på moderne computere. Følg linket for at få at vide hvordan. Men det er ganske sjovt at tænke på at den grundlæggende teknologi, alfabetet, ikke har ændret sig i disse snart tre tusind år. Når alfabetet er blevet overtaget af andre kulturer, er der nok lavet lidt om på nogle af tegnene, men selve princippet er forblevet det samme, og ingen overvejer en innovation på dette område. Linear BMen længe før grækerne overtog et alfabet, havde nogle grækere overtaget en anden slags skrift - et stavelses-skrift-sprog, som man kalder Linear B. Det blev brugt, så vidt vi ved, udelukkende til regnskaber på små lertavler. Man har fundet mange af den slags lertavler i Pylos og på Knossos (på Kreta). I lidt mindre tal er de også fundet andre steder. Disse lertavler har vist sig at være en uvurderlig kilde. Dels viser de, at man talte græsk i Grækenland allerede i midten af det andet årtusind fvt.; dels viser de, hvordan den store paladskultur i mykensk tid fungerede - hvad kongerne levede af, hvor mange folk de havde i deres tjeneste, hvordan landet var opdelt - og tusind andre ting. F. eks. viser tavlerne, hvilke guder man havde på den tid - og her er både Zeus, Poseidon, Athene og Dionysos, men ikke Apollon, som man ellers altid havde troet var den mest ærkegræske gud. Om hans søster Artemis fandtes, er ikke helt sikkert. Linear B er ikke ret godt til at skrive græsk. Dels mangler nogle lyde (især 'B', 'G' og 'L' - man må i stedet bruge stavelser med 'P', 'K' og 'R'), dels er der mange græske ord, der har dobbeltkonsonanter (og dem kan man ikke lave i Linear B; man må gengive dobbelkonsonanter med to stavelser), dels er der mange græske ord, der ender på konsonanter - og det kan man ikke skrive i Linear B. Tegnsystemet er derfor sandsynligvis udviklet af en ikke-græsk kultur, og grækerne har bare overtaget det, som det var - uden at tilpasse det til sproget. Skulle man skrive dansk med Linaear B, ville man løbe ind i præcis de samme problemer, siden dansk og græsk, hvad lyde angår, ligner hinanden temmelig meget. Man kan bare prøve at løse denne tegnstreng - hvad står der her:
Klik HER for at se en oversigt over Linear B-systemet til at løse opgaven. |
Sidst revideret 13. 12. 2017