Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
3. Vredens dag!Martin beder det sidste 'Fader vor', nu igen på latin:Mens Martin siger dette, kommer han i tanke om sine tvivl om de fattige; nu tvivler han også om, hvad Guds Rige er, og vender sig om mod Poul: 'Mens jeg sidder her og beder for sin synd, føler jeg en tvivl - hvad er Guds Rige, og hvorfor mangler de fattige ofte det daglige brød?' 'Frygter du ikke Gud, dreng? Den som ikke frygter Gud, vil blive pint med de største straffe i skærsilden eller endda til evig tid i helvede; ingen eftergivelse vil der ske, hvis man ikke frygter Gud. Helgenerne vil ikke gå i borgen for ham, Maria, Guds moder, vil ikke være formidler, end ikke Christus selv vil have indflydelse på Gud. Det er nødvendigt at frygte Gud, dreng! Guds Rige er ikke af denne verden; det siger i hvert fald Christus selv; Guds Rige vil komme den da, hvorpå Christus vil komme, for at dømme hele skabningen; på den dag vil de døde opstå, og Christus vil skille de fromme fra de ugudelige, de levende fra de døde. Dét vil være vredens dag, retfærdighedens dag; på den dag vil de fattige modtage deres løn, de vil som de første gå ind i Guds Rige. Nu går det skidt på jorden for alle mennesker, både rige og fattige, på grund af arvesynden; til dén tid vil alle vi salige være fri for arvesynden. Således lærer Paven og hele den romerske kirke, det kan, på grund af Helligåndens overlevering, ikke være forkert. Men, dreng, skynd dig; det vil straks være den tid, hvor I skal synge døde-messen, og cantoren er en hidsig mand. Hvem er begravelsen for i dag?' 'Vi skal synge for en fornem mand, en fremtrædende borger; der vil blive givet store gaver til kirken for messen.' 'De fromme gaver vil hjælpe manden; han vil let komme ud af skærsilden. Men skynd dig, min søn, skynd dig!' Sammen med Poul skynder Martin sig til messen.
Martin synger, sammen med de andre elever, døde-messen. Men Pouls ord gør stort indtryk på ham, og da de synger 'Dies irae', føler han en meget stor frygt for Gud. Hele verden vil brænde:
Alle vil ryste, når dommeren kommer, som skal dømme alt! Disse ord skræmmer især Martin. For en synd trykker ham, som han ikke tør sige til nogen; han føler kærlighed for Niels' søster, som kaldes Beatrix. Beatrix er i kirken, smuk og yndefuld, og hele kirken synes Martin at blive lysende. Men Martin skal være præst, og det er ham ikke tilladt at føle kærlighed til en pige! Præster forhindres nemlig efter kirkeretten i at gifte sig. Ak, for en ulykke! Martins hukommelse er særdeles god, og Catuls ord brænder ham nu i marven: Lystfølelse får fat i ham; som han dog begærer! Mund mod mund, læber mod læber, tunge mod tunge! Men på dén dag, på vredens dag vil han miste sin sjæl, han vil blive dømt og han vil brænde gennem århundredernes århundreder! Gud vil ikke tilgive ham dette - intet er nemlig værre end det, som kødet begærer! Kapitel 4 |
Sidst revideret 27. 9. 2011