|
'Mærker' - tid og måde på latin
|
Mellem stammen og personendelsen rummer verbet oplysninger om den tid og den måde, verbet står i. Mærket kan have stor betydning for, hvad forfatteren vil sige. Det er vigtigt at lægge mærke til mærket!
Mellem mærket og personendelsen kan der være bindevokaler (-i-, -e- eller -u-), hvis man ellers ikke kan sige ordet. Bindevokalerne betyder ikke noget.
|
|
|
1. konj.
|
2. konj.
|
3. konj.
|
4. konj.
|
|
Præsens indikativ
|
intet
|
|
Præsens konjunktiv
|
-e- *
|
-a-
|
|
Imperfektum indikativ
|
-ba-
|
-eba-
|
|
Imperfektum konjunktiv
|
-re-
|
-ere-
|
-re-
|
|
Futurum (kun indikativ)
|
-b-
|
-e- (1. p. s. dog -a-)
|
|
|
* I stedet for stammens -a-
|
|
Perfektum indikativ
|
-v-
|
-u- *
|
-s- (eller intet)
|
-v-
|
|
|
De andre former ud fra perfektumstammen bygger videre med mærker efter perfektumstammens lyd. Der er ikke forskel mellem bøjningerne.
|
|
Perfektum konjunktiv
|
-er-
|
|
Plusquamperf. ind.
|
-era-
|
|
Plusquamperf. konj.
|
-isse-
|
|
Futurum exactum
|
-er-
|
|
|
* I stedet for stammens -e-
|
|
|
|