Den vigtigste helligdom i Athen lå på Akropolis: templet for Athens skytsgudinde, Athene. Men her lå også mange andre helligdomme, for større og mindre guddomme, der havde med Athen at gøre.
Som den fremstår i dag, er højen Akropolis stejl fra alle sider og næsten umulig at komme op på, selv om man bruger den officielle indgang ad portbygningen 'Propylæerne'. Men især langs sydsiden er højen gjort kunstigt mere stejl; det skete i begyndelsen af 400-tallet fvt. Hovedtemplet 'Parthenon' står faktisk for en del på opfyldt grund. Højen er godt 300 meter lang i retningen øst-vest; godt 100 meter i retningen nord-syd; dens højde er godt 150 meter over havets overflade.
I Akropolis' sider er der mange små og mellemstore huler, der har været beboet siden stenalderen. Højen har sikkert været hellig til alle tider - men det er først i mykensk tid, fra 1600 - 1100 fvt., at højen synes at være blevet et egentligt centrum for hele landskabet Attika. I den periode synes det kun at være på Akropolis, at der bygges stort. Man anlægger en mur omkring et palads-anlæg, der nok har mindet meget om de andre store mykenske paladser (f. eks. i Mykene). Desværre er sporene efter disse tidlige anlæg svære at finde, fordi klippen er blevet brugt til så mange formål sidenhen.
Efter den 'mørke tid' (1100 - 700 fvt.) bliver Akropolis igen genstand for byggemæssig aktivitet under tyrannen Peisistratos. Peisistratos bygger et nyt flot tempel for Athene på højen. Efter tyrannernes fald (under Hippias) begynder man, i demokratiets tidlige år, at bygge et nyt tempel til Athene - men dette tempel ødelægges, som alt andet, af perserne, da de erobrer Athen i 480 fvt. Efter at perserne er slået på flugt, lader athenerne højen stå hen i mange år - de vil ikke glemme, hvad perserne har gjort. Men under Perikles begynder man at bygge de templer, vi ser på højen nu - og aldrig har noget været prægtigere!
Ind på højen kom man ad en portbygning, 'Propylæerne'. Derfra havde man et storslået syn på Parthenon, det vigtigste tempel. Men der var andre vigtige helligdomme, frem for alt Erechtheion, det lille fine tempel for Athene Nike, der var sat ud foran Akropolis, så alle kunne se det tydeligt, og helligdommen for Zeus Polieus, 'Zeus, bybeskytteren', der bestod dels af et alter, dels af en okse-stald, hvor dyrene, der ofredes, stod opstaldet før ofringen. Dertil kom en 'afdeling' af Artemis-helligdommen i Brauron, en mindre helligdom for 'Pandrosos', og en helligdom for den 'eponyme helt' Pandion.
Dertil kom bygninger, hvis formål var at opbevare de mange rekvisitter, der var nødvendige i kulten, og de talløse gaver, der var givet til guderne på højen i tidens løb. Varetagerne af en vigtig del af Athenekulten, 'arrephorerne', havde deres egen bygning; og både i propylæerne og i en særlig bygning, khalkotheke opbevarede man votivgaver.
På sydsiden af højen lå dels en helligdom for læge-guden Asklepios, dels Dionysosteateret og en mindre scene beregnet mest til koncerter, bygget af Herodes Atticus i romersk tid.
|