|
Erechtheion er den mærkeligste bygning på Akropolis. Den er bygget mellem 421 og 407 fvt. i jonisk stil; arkitekten er ukendt. I middelalderen blev bygningen
brugt først som kirke, så som palads og til sidst (under tyrkerne) som harem - og alle indre opdelinger i rum blev fjernet. Det gør rekonstruktionen af bygningens indre meget usikker (man kan derfor ikke rigtig stole på denne grundplan). Men man ved, at bygningen har været brugt som helligdom for en hel
række af guder - vigtigst af alle Athene, men også Poseidon og Athens mytiske første konge, Erechtheus -
som også har givet bygningen navn.
Mod øst åbnes bygningen i en række af seks
joniske søjler (6,59 m.) (kapitæl); bag denne række lå et rektangulært rum (11,63 m. bredt). I dette rum blev formentlig den ældgamle statue af træ til Athene opbevaret.
Det var denne statue, eller gudestøtte, der var den egentlige kult-statue til Athene; det var den, der var målet for den store, årlige 'panathenæiske' procession, der bragte Athene hendes nye
klædning, og som kan ses fremstillet på Parthenon-frisen. Den store statue af Phidias ovre i
Parthenon var 'bare' en statue.
Mod nord åbnes bygningen af en slags 'propylon' med fire joniske søjler (7,635 m.) på facaden og en bag hver af de
to hjørne-søjler (kapitæl; basis). Denne entré ligger over tre meter lavere end
indgangen mod øst; og den står forskudt mod højre i forhold til det næsten kvadratiske rum, der er bagved. Dette rum har været yderligere opdelt, men der er ikke enighed om
hvordan; men det er sikkert i dette område, man har dyrket Poseidon og Erechtheus. I kulten var de to én og den samme - guden, man dyrkede her,
gik under navnet Poseidon Erechtheus; men i myterne var de forskellige: kong Erechtheus af Athen førte krig mod Eleusis og dræbte kong
Eumolpos; denne var imidlertid søn af Poseidon, der i raseri dræbte Erechtheus.
Et kassette-loft er bevaret over propylon'et; det er dog restaureret i romersk tid; det er også døren ind til det indre.
Overfor døren ses en anden, mindre udgang, der fører op til karyatide-hallen (se længere nede).
Mod vest stod det hellige oliventræ, som Athene vandt sig byen Athen ved at skabe. Myten fortæller, at Poseidon og Athene begge ønskede at blive skytsgud for byen Athen. Da de ikke kunne
blive enige, lod man det komme an på, hvem af de to der kunne give deres kommende dyrkere den bedste gave. Poseidon slog sin trefork i klippen, og op sprang mirakuløst en kilde - men den var salt, og
det var jo ikke særlig nyttigt, skønt Athens store styrke i fremtiden skulle blive deres flåde. Athene derimod lod et oliven-træ skyde frem; og da oliven-træet siden blev athenernes
vigtigste plante, var sejren hendes. Træet, der ses på billedet, er naturligvis plantet i moderne tid ...
Hullet til højre på billedet viser, hvor helligdommen for en anden tidlig konge i Athen, Kekrops, lå. I dette område lå også helligdommen for Pandrosos - en datter af Kekrops. Helligdommene her er meget gamle.
|
|
Mod syd åbner bygningen sig ikke i dén forstand; men der ér en åbning, det måske berømteste element på hele Akropolis: karyatide-hallen. Karyatide-hallen ligger i
samme niveau som øst-siden. Hvad den har været brugt til, er uvist; men kvindefigurerne havde i hvert fald vældig succes - de blev kopieret til alle mulige andre bygninger. Det er ikke så
mærkeligt endda: disse ranke kvindefigurer, der erstatter almindelige søjler, er ualmindeligt dekorative.
 
Som med galvskulpturerne og frisen på Parthenon lykkedes det også på Erechtheion den engelske ambassadør, Lord Elgin, at få noget med sig. Den nordlige søjle på
øst-siden og en af karyatiderne står nu i London på British Museum. Det har den fordel, at genstandene ikke har været udsat for Athens ublide atmosfære; og den ulempe, at de
ikke er forenede med deres fæller i Athen - og derom skændes grækere og englændere, og det vil de blive ved med, som de skændes om skulpturerne på Parthenon.
De karyatider, der nu ses udenfor på selve templet, er kopier; originalerne er bragt i sikkerhed i Akropolis-museet.
Her er billeder af London-karyatidens ansigt, halvprofil, tøjfold og ryg.
|
