| Athene-relieffet
Dette relief viser gudinden Athene lænet til hendes spyd, med den korinthiske hjelm på hovedet, i dybe tanker. Hendes blik er rettet mod en lille stenstøtte foran hende. Hvad hun egentlig foretager sig, er svært at sige, men hendes udtryk er sørgmodigt.
Relieffet er fundet på Akropolis i Athen og står nu på Akropolis-museet (inv. nr. 695). Det er 48 cm. højt. Stilen daterer det til ca. 470/60 fvt.
|