Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Nike-templet på Akropolis![]() Templet er bygget på en bastion, der rager frem foran Akropolis som helhed, så det kan ses fra alle vinkler i vestlig retning - den side, spartanerne kom fra under den peloponnesiske krig (431 - 404 fvt.) for at hærge Athens område. Resten af bygningerne på Akropolis var derimod vanskeligere at se, fordi de var omgivet af den høje mur, der var en del af Akropolis' befæstning. Der er en særlig grund til, at templet stod her - ordet 'Nike' betyder 'sejr'. Men det var også den sidste bygning, athenerne selv så, når de forlod akropolis og gik ned igen.
Da man i 1830'erne begyndte at genskabe det antikke akropolis - højen havde været brugt til mange ting siden antikken - måtte man møjsommeligt samle alle brikkerne til Niketemplet, der var faldet helt fra hinanden. Man fandt ikke alle dele og måtte putte en del ikke oprindelige sten ind. Men i det store og hele står bygningen, som den har set ud i antikken. Læs meget mere og se mange flere billeder på Perseus-siden |
Sidst revideret 27. 11. 2017