Athenernes skatkammer

Efter sejren over perserne ved Marathon i 490 fvt. brugte athenerne deres bytte til at bygge dette skatkammer i Delfi. Det er bygget af marmor fra øen Paros i det ægæiske hav; det er 6,57 m. bredt og 9,65 m. langt. Søjlerne er 5,47 m. høje. Bygningen er dorisk (som man også kan se på kapitælerne); selve bygningen er med to søjler anbragt mellem to fremspringende mure ('distylt in antis') som indgang.

Skatkammeret var anbragt et iøjnefaldende sted, hvor den stejle, hellige vej op mod templet slog et kraftigt sving til højre; netop ud for athenernes skatkammer fik man det første blik op mod selve templet. Der var ialt 30 metoper (seks på de korte sider, ni på de lange) på frisen under taget skilt ad med 'triflyffer' - et typisk træk ved bygninger i 'dorisk' stil. Metoperne var fyldt ud med skulpturer, der på syd- og øst-siderne, der kunne ses fra vejen, viste scener fra Athens vigtigste helt, Theseus', liv; mod nord og vest var der scener fra Herakles' liv. Netop i årene omkring 500 fvt. var man i Athen i gang med at 'markedsføre' Theseus både til indre og ydre brug - som en athensk parallel til Herakles, der meget ofte blev set som en særlig dorisk helt. Udsmykningen på skatkammeret er et godt eksempel på dette ideologiske fremstød.

Murene var overalt oversået med indskrifter af enhver art.

Bygningen blev rekonstrueret i 1903-1906 - den har ikke mirakuløst undgået den sammenstyrtningsskæbne, der blev alle andre bygninger i Delfi til del. Rekonstruktionen er meget troværdig.