|
Næppe noget sted i Grækenland er så suggestivt som Apollons helligdom i Delfi - højt oppe, med en udsigt over en dyb, slugtagtig dal, og bag de få søjler, der stadig står i det gamle tempel, rejser en nøgen klippevæg ('Phaidriaderne') sig lodret op, næsten truende med at vælte over og ramme beskueren ... Guddomskraften næsten springer ud af selve stedet, ud af bjerget selv - Parnassos, Apollons hellige bjerg.
Lidt nede ad bjerget ligger en anden, mindre helligdom, Marmaria, hellig for Athene Pronaia, som man passerer, når man kommer fra øst. Når man runder resterne af et antikt rund-tempel, ser man Apollons tempel højere oppe, med den lyse himmel bag sig.
Og når man så er på vej væk fra templet igen, mod vest, runder man endnu en klippe og ser hav langt dernede, Krisa-bugten.
Apollon-helligdommen ligger virkelig utroligt smukt. Men den fulde skønhed, fornemmelsen af det store, kan man kun få på selve stedet; man må lade sig fysisk overvælde af det guddommelige i naturen, og besøge museet med dets rigdomme af kunst og historie. Et besøg i Delfi er en nødvendighed for enhver europæer. Her er smukt, og her taler fortiden direkte ud af jorden - om fremtiden: Apollon var her en spådomsgud.
Oraklet
Apollon var gud for mange ting - f. eks. for kunst og musik - men det er som spådomsgud, Apollon er stor i Delfi. Opstået engang omkring 800 fvt. har Delfi siden engang i midten af 700-tallet fvt. status af orakel søgt af alle grækere; Apollon rådspørges typisk om grundlæggelsen af nye kolonier i de store kolonisationsbølger. Som tiden gik, blev funktionen forstærket, og først i 400-tallet står grækerne næsten i skygge af Apollons magt - ærefrygten for det guddommelige og Apollon især er enorm - som f. eks. i Herodot. Men i 300-tallet mister Delfi hurtigt indflydelse; det kommer under kontrol af Makedonien, og de græske bystater holder op med at søge oraklets råd (undertiden søger de i stedet råd i Dodona).
Det lykkes nemlig Filip II af Makedonien (Alexander den Stores far) at få flertal i det internationale råd, Amfiktyoniet, der styrede Delfis forhold. Det lykkedes, fordi han erobrede Thessalien, som havde de fleste stemmer i organisationen. Han kunne nu bruge sin kontrol med Delfi til at føre hellig krig mod sine modstandere i Midt-grækenland - og gjorde det til at erobre resten af Grækenland i den fjerde 'hellige krig'. Men det var hverken første eller sidste gang, Delfi blev 'misbrugt' i politisk øjemed. Delfi kom relativt uskadt igennem persernes invasion i 480 - og har muligvis slået en handel af med dem. Senere er oraklet under kontrol af aitolerne, før det synker hen i politisk betydningsløshed under romerriget.
Hvordan selve oraklet fungerede, er ikke helt klart. Der er en myte om, at der var udsivende gasser i det rum, hvor spåpræstinden Pythia sad; den troede man ikke på i lang tid, men i de senere år har nogle forskere været tilbøjelige til at tro på den. Men gudens udsagn kom i hvert fald igennem Pythia, og hun har givet været i en form for trance. Hvad hun sagde, synes ofte at have været uforståeligt, og et præsteskab, 'profeterne', fortolkede hendes ytringer for spørgeren. For at få adgang til at spørge, skulle man først have udført en succesrig ofring uden for templet ('prothysis'), og igen en inden i templet, og der tales også om et beløb, 'pelanos', som skulle udredes, før man fik adgang til at henvende sig til guden. Men meget mere er ikke sikkert vedrørende oraklets virkemåde.
|
|
De pythiske lege
Udover opsynet med oraklet varetog amfiktyonerne også afholdelsen af de pythiske lege, sportslege efter samme model som de olympiske lege. De blev holdt hvert fjerde år, året før de olympiske, og bestod dels i de samme idrætsdiscipliner som i Olympia (løb, boksning, brydning, spydkast, diskoskast og længdespring samt ridning og vognvæddeløb), dels i konkurrencer i sang og spil på kithar og fløjte.
Idrætskonkurrencerne blev holdt først og fremmest på et stadion, der lå allerøverst i helligdommen. Stadion, som det fremstår nu, er meget velbevaret; kun den sydlige side, der ligger udad mod skråningen, er ikke bevaret så godt som intakt. Løbebanen er 177,41 meter lang; det svarer til 600 fod - og vel at mærke 'romerske' fod, for dets nuværende udseende fik stadion først i midten af det andet århundrede evt.; det blev betalt af Herodes Atticus, tidens uden diskussion rigeste mand. Dette stadion har siddepladser i sten; det har der ikke været fra begyndelsen, men i øvrigt er der ingen grund til at tro, at stadion har ændret beliggenhed eller størrelse i alle de henved tusind år, hvor de pythiske lege blev afholdt. Man begyndte i 582 fvt., og man fortsatte til langt ind i kristen tid.
'Medaljen' var en laurbærkrans som den, Apollon har på på en kylix fundet i Delfi selv.
På billederne til højre ses stadions beliggenhed, tilskuerpladserne mod nord og startområdet med 'startklodserne'.
Hestesportsdisciplinerne blev afviklet på sletten nede ved Krisa. Man har ikke identificeret stedet med sikkerhed. De kunstneriske discipliner kan have været afviklet på stadion, men også andre steder - som f. eks. i teateret.
|
|
Bygninger i helligdommen
 For at vise deres respekt for guden satte grækerne ofte gaver på templets område - gaver, der naturligvis skulle stemme guden mildt mod giveren, men også i høj grad skulle vise templets besøgende, hvor mægtig og rig giveren var. Ofte byggede man små huse, skatkamre, til at opbevare gaverne, der jo med tiden kunne blive rigtig mange. De store fællesgræske helligdomme - som f. eks. netop Delfi - havde særdeles mange af disse skatkamre, ofte bygget til at rumme hele byers samlede gaver til guden.
Der var mange af den slags skatkamre i Delfi. Sifniernes skatkammer var udsmykket med en fornem frise; mens
athenernes skatkammer udmærkede sig med smukke metoper.
|
|
