Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Antikke kilder til orakelkonsultation i DelfiDet ord, forskerne ikke kan blive enige om betydningen af, er det græske ord pneuma, der i en abstrakt betydning kan oversættes med ”åndepust” eller i en mere konkret betydning kan oversættes med ”damp”. I disse oversættelser har jeg valgt ordene damp, dunst og duft. Strabon (geograf fra ca. 64 f.v.t.- 24 e.v.t.) Bog 9.3.5 ”Det fortælles, at sædet for oraklet er en hul og dyb grotte med en smal munding, hvorfra der siver en spådomsgivende damp ud. Det siges desuden, at der over mundingen er placeret en høj trefod, hvorpå Pythia sidder og modtager dampen og giver orakelsvar både på vers og prosa. Sidstnævnte omsættes dog til versform af de digtere, der tjener helligdommen.” Pausanias (har skrevet om sine rejser i Hellas i 2. årh. e.v.t.) Bog 10.24.7. ”Når man har set stenen og vender tilbage mod templet, kommer man til den kilde, der hedder Kassotis. Der er en lille mur ved den, og opgangen til kilden er gennem muren. De fortæller, at vandet i denne Kassotis' kilde dykker ned under jorden, og i gudens allerhelligste gør den kvinderne sandsigende.” Oversat til dansk af Erik Worm fra bogen Delfi – tekster og artikler om Apollons helligdom. Red. af Ole Wagner 1997 Plutarch (skrev biografier og moralsk filosof - er fra 46- 120 e.v.t.) 1. Værket Moralia. 432D ”Den profetiske damp og dunst er den mest guddommelige og hellige, hvad enten den fremkommer af sig selv gennem luften eller med det rindende vand.” 2. Værket Moralia. 437C ”Det hænder, at rummet, hvor de anbringer de orakelsøgende, ikke ofte eller regelmæssigt, men sådan tilfældigt fra tid til anden fyldes med en vellugtende duft som af sød og dyr parfume, der ligesom siver ud fra kilden i det allerinderste af templet. Det er sandsynligt, at duften frembringes af varme eller en anden kraft.” Plutarch har også senere i samme værk en historie om en orakelkonsultation, der gik grueligt galt: Nogle udsendinge insisterede på et orakelsvar, selv om offerdyret havde varslet uheld, fordi det ikke skælvede, da det blev overstænket med koldt vand. Pythia gik derfor kun modvilligt ind til orakelsædet. Hun begyndte orakelkonsultation med at tale med hæs og dyb stemme ude af kontrol med sig selv, som om hun var besat af en ond ånd. Til sidst gik hun helt i vanvittig ekstase og skreg uforståelige ord, mens hun løb ud af døren og faldt besvimet om. Hun døde få dage efter episoden...
|
Sidst revideret 30. 12. 2009