Sifniernes skatkammer i Delfi

Skatkammeret, der tilhørte ø-staten Siphnos, var bygget engang omkring 530-525 fvt., som man kan se af Herodot III 57. Bygningen er altså dateret absolut, hvad der gør den til et vigtigt redskab, når man vil datere andre kunstværker, der ikke sådan har noget skriftligt at datere ud fra.

Bygningen ligger syd for den hellige vej, hvor den slår et brat sving til høre forbi Athens skatkammer efter at have gået lige ud næsten fra indgangen til det hellige område. I vore dage er der ikke meget at se; kun fundamentet står synligt tilbage (men så kan man jo også bedre nyde udsigten).

Bygningen var orienteret mod vest, hvor den havde to karyatider stående som søjler in antis, dvs. mellem to fremskydende vægge. Den var 6,04 m. bred og 8,41 m. lang; 4 m. høj indtil taget, der var 1,57 m. højt. Det var grundlæggende bygget af marmor fra Sifnos, med den lidt finere marmor fra Naxos til den arkitektoniske udsmykning, og den meget finere marmor fra Paros til skulptur-udsmykningen, der ud over karyatiderne også indbefattede skulpturer i den ene gavl (om ikke begge gavle), og en frise hele vejen rundt om bygningen under taget.

Østsiden, som man så først, når man gik op ad den hellige vej mod templet, fremstiller tvekampen mellem Akhilleus og Memnon; en mængde guder sidder og kigger på.

Nordsiden fremstiller gudernes kamp mod giganterne.

Vestsiden, hvor bygningen havde sin indgang, var hovedsiden; her viser frisen Paris' dom.

Sydsiden fremstiller en kortege af heste - men det er ikke klart, hvad der præcist tænkes på.

Øst- og nordsiden er lavet af et andet værksted end vest- og sydsiden. Forskellen i stil er meget tydelig, ikke mindst på, hvordan hestene er fremstillet.

Et tredje værksted synes at have lavet den bevarede gavlskulptur.

Perseus' side om bygningen

Frisen på bygningen (Erlangen) (museet i Delfi)