Apollon-templet i Delfi

Det er ikke meget, der er tilbage af det store orakel-tempel i Delfi. Jordskælv og stenskred har fjernet næsten hele templet, og gjort grundplanen næsten umuligt at gennemskue. Da området skråner så meget, blev templet også bygget på en kunstig terrasse og en vældig mur opført mod syd til at holde jorden i terrassen tilbage. Denne mur kaldtes Iskhegaion. Terrassen er naturligvis også blevet delvis skyllet bort i tidens løb, og den nuværende terrasse er delvis en rekonstruktion.

Bedre bliver det naturligvis ikke af, at der har ligget adskillige templer på stedet, mindst tre, og ifølge sagn-traditionen hele seks. I 548 fvt. brændte templet og blev først igen opført mellem 520 og 510 fvt. af en atheniensisk adelsfamilie, alkmaioniderne, der levede i eksil på grund af deres fjendskab med tyrannen Hippias, der på det tidspunkt var ved magten i Athen (Herodot V 62 f.) Dette tempel stod indtil et jordskælv styrtede det i ruiner i 373 fvt. Når man læser om templet i Delfi hos forfattere før den tid, er det altså dette sen-arkaiske tempel, man skal tænke på - men der er ikke meget af det bevaret. Rekonstruktioner og grundplaner er derfor ofte rent gætværk.

En international komité blev nedsat i amfiktyoniets regi for at samle penge til et nyt tempel og organisere arbejdet; man kan følge denne komités arbejde i indskrifter fundet i helligdommen. Arbejdet blev dog afbrudt af den 'tredje hellige krig' (356 - 346 fvt.) og afsluttedes først i 327 fvt.

Det er de sparsomme rester af dette tempel, der kan ses i vore dage, men den opstilling, man har lavet, af søjler og sten i fundamentet, er overordentligt tvivlsom; hverken rekonstruktioner eller grundplaner er til at stole på. Man er f. eks. overhovedet ikke enige om, hvor spåpræstinden Pythia sad og modtog sin inspiration fra guden.

Templet fra 327 fvt. havde dog efter al sandsynlighed 6 doriske søjler af kalksten fra Korinth på den korte side, og 15 på den lange (altså ikke det 'kanoniske' antal). Der var tydeligvis ikke råd til at bygge i marmor; man havde også måttet hente den langt væk fra. Søjlernes højde er usikker, men tæt på 10 meter. Templet var 21,64 meter bredt og 58,18 meter langt. Den indre bygning havde et centralt rum, cella, og rum både foran (pronaos) og bagved (opisthodomos). Alteret stod (som altid) foran templet mod øst.

Der var gavlskulpturer i begge ender; men metoperne på langsiderne bar ikke relieffer, men skjolde vundet af grækere fra barbariske modstandere (perserne og galaterne).