Zeus-oraklet i DodonaI en dal godt tyve kilometer syd for Joannina i det nordvestlige Grækenland ligger de udgravede rester af en af de store old-græske helligdomme, Dodona. Dodona var først og fremmest Zeus' tempel, og hans vigtigste funktion i Dodona var at give orakel-svar - han gav her menneskene et lille bitte blik ind i den altid usikre fremtid.
Stedet er smukt, som man ser på billederne (der er klikbare). Mod vest ligger det knap to kilometer høje bjerg Tomaros; dalen selv er vandrig og frodig. Stedet lægger bestemt op til, at der skal være en helligdom her. Man har fejret religiøse fester heroppe, hvor der på et eller andet tidspunkt også er blevet indført både sportskonkurrencer og teaterkonkurrencer. Den ene ende af løbebanen og et meget velbevaret teater kan stadig ses i udgravningerne.
Teateret er i alt væsentligt et typisk eksempel på et græsk teater; tilskuerpladserne ligger i lidt mere end en halvcirkel rundt om en flad plads, 'orchestra' ('dansepladsen'); og konstruktionen udnytter en naturlig høj for at få den fornødne højde. I dette tilfælde har arkitekten dog måttet bygge lidt ud på begge sider for at skabe en hel halvcirkel. Bag orchestra har der stået en eller anden form for bygning; på begge sider deraf er der en indgang, eisodos. Normalt er en græsk orchestra helt cirkelrund - i dette tilfælde er den blevet forlænget og er nu nærmest oval; det skyldes, at teateret i romersk tid blev bygget om til arena og brugt til romerske gladiatorspil.
Øst for teateret ligger det egentlige, hellige område. Man dyrkede forskellige andre guder i Dodona, navnlig Zeus' lokale hustru, Dione, men det altafgørende var Zeus' orakel, der 'boede' i en ældgammel eg i helligdommen. Legenden (som fortalt og kritiseret af Herodot, 2. bog kap. 54 - 57) ville vide, at det var en due, der havde befalet menneskene at indstifte oraklet; og naturligvis er der sørget for både egetræer og duer i udgravningen. Der er plantet en eg på det sted i Zeus-templet, hvor man mener, den må have stået engang.
Zeus-templet, der målt på de store templer længere sydpå ikke er ret stort, og som forresten først får sin endelige udformning ret sent (sidst på 200-tallet fvt.), var et prostylt, jonisk tempel, hvis forreste del strakte sig ind i en lille gård med søjler på tre sider; den fjerde side var reserveret til den hellige eg. Hele anlægget var bare ca. 20 gange 20 meter stort. KultenOrakel-ritualet synes at have ændret sig noget fra Homers tid til Herodots. Homer omtaler oraklet i Dodona to steder. Homer lader i Iliaden 16, 233-235 Achilleus indlede en bøn til Zeus med følgende ord:
Det præsteskab, Homer kalder 'sellerne', eksisterede ikke i senere tid, og den rituelle forbindelse til jordens kraft, der ligger i, at de sov på jorden, er heller ikke kendt i Grækenland andre steder (men nok i f. eks. Italien). Det er et u-græsk træk, der gør det muligt at overveje, om denne kult var før-græsk og måske knyttet til en eller anden dyrkelse af jorden som guddom. Forskningen er ikke enig, om det er tilfældet; der er heller ikke enighed om, hvordan man skal forstå dyrkningen af det hellige træ - de nærmeste paralleler findes hos ved Østersøens sydkyst, i Prøjsen. Det andet sted, Homer omtaler Dodona, er i Odysseen (14, 327 ff. og igen i 19,296 ff.; samme tekst): Odysseus er forklædt kommet hjem til Ithaka og fortæller en løgnehistorie om sig selv. Thesproternes konge har fortalt, at Odysseus har været dér, men:
Endelig findes der en omtale af Dodona i et digt af Hesiod, Eoiaoi, der er gået tabt som helhed, men stadig er bevaret i brudstykker -
Der er ikke meget af det, Homer og Hesiod fortæller, der sådan lige er til at genfinde senere, på f. eks. Herodots tid. Men oraklet synes overvejende at være blevet søgt af almindelige mennesker, med personlige spørgsmål. Også Odysseus' spørgsmål er jo på en måde personligt. Men proceduren synes ikke at indbefatte hverken de mystiske 'sellere' eller duerne. I stedet skulle de orakel-søgende presse deres spørgsmål ind i en tynd bly-plade, der blev foldet sammen og puttet i en krukke sammen med mange andre blyplader med spørgsmål. Når pladen så igen blev trukket ud, trak man samtidig, fra en anden krukke, en perle eller bønne, hvis farve angav gudens svar: ja eller nej. Spørgsmålene måtte derfor være formuleret, så der kunne svares ja eller nej til dem.
Faktisk er det ikke helt let at forene den forklaring med de spørgsmål til guden, man har fundet - her er seks eksempler, der i hvert fald ikke alle kan besvares med 'ja' eller 'nej'.
Alt dette er langt mindre suggestivt end den inspirerede Apollon-præstinde, Pythia, i Delfi længere mod syd, tættere på det græske kerneland. Delfi spiller en langt større rolle i historien, på snart sagt alle måder, og det var da også dér, de store bystater normalt hentede deres guddommelige rådgivning. Men undertiden kom Delfi under politisk kontrol af ens fjender, og det kunne så ske, at en bystat - f. eks. Athen - søgte sine råd i f. eks. Dodona i stedet for. Under alle omstændigheder havde Dodona den fordel at være både det ældste orakel i Grækenland - det siger Herodot - og hente sine oplysninger direkte hos Zeus. I Delfi fik man 'kun' kontakt med Apollon - der vel så for sin del måtte spørge Zeus, der jo var og blev verdensherskeren.
VotivgaverGaver, som menneskene gav til guderne, kaldes 'votiv-gaver'. De kunne være snart sagt hvad som helst; men meget ofte gav man en lille figur, en skål, en krukke eller noget andet økonomisk overkommeligt. De fem små figurer, der er gengivet her, og som alle er votivgaver fra Dodona, er i hvert fald delvis brækket af større ting, f. eks. et stort kar, hvor de har tjent som udsmykning. De er alle af bronce, og de kar, de har hørt til, er sikkert blevet smeltet om i tidlig kristen tid, da helligdommen ikke længere var beskyttet af frygten for Zeus. Figurerne er formentlig knækket af under transporten eller nedtagningen.Der findes votivgaver fra Dodona på flere museer - museet i Joannina, Antikensammlungen i Berlin og Nationalmuseet i Athen.
Yderligere oplysningerDet græske kulturministeriums hjemmeside, 'Odysseus', har sider om både Dodona og museet i Joannina. |
Mondea kommune spørger Zeus Naios og Dione om Themis' penge, om de skal gives til Themis og det er bedre at låne dem ud.
Herakleidas ønsker Zeus og Dione god lykke og spørger guden om afkom, om der vil være noget med konen Aigle, som han nu har.
Nikokrateia undersøger, hvem af guderne hun skal ofre til for at klare sig bedst og finest og få en ende på sygdommen.
Lysanias spørger Zeus Naios og Deone, om det barn, Annyla er gravid med, ikke er hans.
Om, når jeg nu ejer huset i byen, også jordstykket ville være bedre for mig og mere givtigt?
Kleoutas spørger Zeus og Dione, om det vil være profitabelt og nyttigt for ham, når han sætter får på græs.
