Teateret i Epidauros

For det ér en arkitektonisk perle. Strukturen er komplet symmetrisk, og når man står nede midt på orkhestra, den runde plads i midten, er effekten ganske enestående - en effekt, man desværre ikke kan fornemme på billeder: man må selv besøge teateret.

Udsigten fra den øverste tilskuerrække er ganske enkelte utrolig.

Sænker man blikket en anelse, ser man fundamenterne af skene-bygningen og den runde plads, orkhestra ('dansepladsen'), hvor koret optrådte, og i hvert fald i ældre tid det meste af skuespillet også foregik. Men teateret ser godt ud fra alle vinkler.

Tilskuerpladserne, theatron, deler sig i to niveauer, adskilt af en diazoma; nedenfor denne er der 34 rækker, ovenfor 21. Med jævne mellemrum er der indsat trapper op igennem rækkerne; de sektioner, der er opstået derved, kaldes krepides; for hver krepis i det nedre theatron er der to i det øvre. De bedste pladser er naturligvis dem foran; de er lavet i en rølig stenart og formet, så man sad bedre i dem; resten er hvide og har været noget mere ubekvemme. Diameteren i teateret ved øverste række er ca. 114 m. Alt i alt har der kunnet sidde henved 10000 tilskuere i teateret.

Den vigtigste del af opførelsesområdet er den runde plads i midten af teateret - orkhestra, ca. 20 m. i diameter. Det er også den del af teateropførelserne, der er den ældste komponent - sikkert ældre end selve teater-tanken; ordet orkhestra betyder nemlig 'danseplads' - det er egentlig en plads, hvor man danser og synger, ikke spiller skuespil. Græske teaterstykker har da også altid et kor, dvs. en gruppe mennesker, der synger og danser.

Midt i denne cirkel finder man også alteret til teaterguden Dionysos - en græsk teateropførsel fandt sted i forbindelse med religiøs kult (men var egt. ikke en del af den).

Bag orkhestra finder man fundamenterne af en bygning, skene. Ordet betyder 'telt'; de ældste græske teateropførelser med deres tilskuerpladser af træ havde naturligvis heller ikke nogen egentlig scene - teltet dannede baggrund og gav mulighed for at trække sig tilbage og måske ændre lidt ved ens kostume. Senere byggede man permanente scenebygninger, og en sådan har man også haft i Epidauros; et forsøg på en rekonstruktion kan ses til venstre.

På en sådan scene var der tre døre, man kunne gå ind og ud af; og der var ramper op på begge sider, så man kunne komme fra orkhestra op på det podium, proskenion, der var foran bygningen.

På begge sider af scene-bygningen er der en adgangsvej - parodos. Såvel tilskuerne før forestillingen som skuespillerne under forestillingen brugte denne vej ind på orkhestra.

Der er ikke mange spor af, hvordan man løste de praktiske problemer i forbindelse med teateret. Men rundt om orkhestra løber der en lille fordybning, der har skullet samle regnvand og få det hurtigt væk.

Hvad man gjorde som tilskuer, hvis det begyndte at regne - det kan vi kun gætte på. Forhåbentlig var trappesystemerne mellem kerkides rigtig, rigtig effektive.